Når man nævner natur og specielt udeliv, er der nok mange der får indre billeder som associere til sol, korte shorts, grønne træer, summende bier og måske hygge omkring et bål på en varm sommeraften. Dog har vi også den anden halvdel af året som er kold, våd, blæsende, grå og til tider solrig og på denne tid er der mange dyr som er gået i dvale, døde eller fløjet til varmere himmelstrøg og de fleste planter lade sig vente på solens og varmens komme for igen at kunne spire og blomstre. Vi ved fra forskningen at børn som bevæger sig og opholder sig dagligt ude i naturen styrker og udvikler dem positivt på rigtig mange punkter såsom sundhed, fysisk aktivitet, koncentration, leg, motorik, fantasi, opmærksomhed og selvstændighed (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015, s. 215-222). Men hvordan stiller det by-vuggestuebørnene som er omringet af asfalt, faldeunderlag og murstenshuse? Hvilke muligheder kan vi som kommende pædagoger give dem, for at de også kan opleve og sanse naturen i det kolde vinterhalvår?

I vores feltarbejde har vi sat fokus på forholdet mellem by-vuggestuebørn, bæredygtighed og naturformidling. Aktiviteten er ganske simpel i sin form; dekorer egen mælkekarton af affald, så karse i selvvalgt vækstmedie i form af vat eller jord og sørg for at holde det fugtigt med vanding hver dag.

De fleste kender til processen, men der ligger mange pædagogiske overvejelser bag. For vuggestuebørn erkender de nye ting hver dag, så for dem skal naturformidling være simpel, så det at så karse giver en ny viden for børnene og de kan hurtig se en udvikling samt et resultatet. Vi håber på denne måde at skabe en nysgerrighed for planter og dermed naturen, som er vigtigt i naturformidlingen og de samtidig får en forståelse for, hvor karsen kommer fra. Vi valgte at bruge affald til at pynte mælkekartonen med i stedet perler og farverigt pap. Vi fortalte ikke børnene, at det var afflad og på den måde blev det en implicit læring om bæredygtighed. Under hele processen sansede de fx ved at klippe, lime, røre ved jord og vat og dermed sikrede vi, at de evt. husker det de har sanset (Schilhab , 2009 ).

I forlængelse med feltarbejde vil vi tage skridtet videre til seminardagen og introducere jer for karse, der er sået i to forskellige vækstmedier. Ud fra en sciencepædagogisk tilgang (Wohlgemuth, u.d.) vil vi opstille en hypotese omkring karse og sammen skal vi finde svaret.

Referencer

Ejbye-Ernst, N., & Stockholm, D. (2015). Forskning i natur og udeliv. I N. Ejbye-Ernst, & D. Stockholm, Natur og udeliv (s. 253). Århus C: Systime A/S.

Schilhab , T. (2009 ). Det jeg sanser, husker jeg. . Asterix nr. 45 , s. 21-23.

Wohlgemuth, O. (u.d.). Naturpædagogik. Hentet 16. 02 2018 fra TILLÆG: Naturvidenskab i pædagogisk arbejde: http://www.naturpaedagogik.dk/nynaturvid.htm

CPF16o-NU12
CPF16o-NU12