Børn bruger i dag næsten hele deres dagligdag i institutioner, i gennemsnit taler man om 25.000 timer af en barndom. Institutions rolle er blandet andet som naturformidlere at kunne skabe fortrolighed med naturen og give børnene en bred og kvalificeret vifte af naturoplevelser.
På valgmodulet har vi fået bekendtskab med natur og udeliv som et rum hvor der er uanede aktivitetsmuligheder såsom udforskning, bevægelse og fordybelse. Vi har hver især i vores praktikker set hvor lidt udemiljøet i institutioner bliver brugt og ydermere ser man ofte at skolen asfaltere hele legepladsen med faldunderlag eller bygger faste huse med kun en eller to funktioner, Det er vigtigt ifølge Inge Mette kirkeby, thomas gitz-johansen og jan kampmann at børn har steder hvor de kan trække sig hen og være for sig selv og selv bestemme hvem de vil lege med og i hvilke fysiske rammer de bevæger sig inden for fx mellem gyngerne og buskende er “deres” lege område i dag.

Karen Wistoft udtaler at børn i dag lider af naturblokering, børn i alderen 8-12 år kender f.eks. slet ikke forskellen på en rødbede og en pastinak eller et egetræ og et grantræ. Børn i Danmark har altså et meget lille kendskab til naturen men det er kun en af udfordringerne man ser blandt andet også at institutioner de sidste 20 år har fået mere og mere struktureret/færdigkøbt legetøj det kommer sig både af et pres fra forældre og kommercialiseret legetøjskultur. Men hvad er der så galt i det kunne man spørge?

Nyere dansk forskning viser, at naturen også kan gøre os mere kreative, hvis vi altså bruger tid i naturen, kan det derved få vores idéer til at blomstre. Trine Plambech som er en af forskere bag studiet mener at det er den frie naturens rum og indhold som tilsammen er med til at vække den kreative måde at tænke på, “det er det, der adskiller den meget fra det urbane. Det urbane dirigerer os hele tiden rundt. Vi får at vide, hvor vi skal cykle, hvor vi skal gå, hvor vi skal stå og hvor vi skal sætte os. Det kan vi aflæse af byens design. Men ude i naturen er det mere op til fri fortolkning” det samme tænker vi gør sig gældende for det færdig konstruerede legetøj.

Vi har på seminar dagen derfor tænkt os at diskutere hvad vi i skolegården finder af “legetøj”? Hvad kan det bruges til? Hvordan er vi som pædagoger/institution med til at forme børnene?

Tobias Lynn Jensen Back
Peter Haa Sørensen
Annemette Kristensen

CPF16o-NU12

CPF16o-NU12

CPF16o-NU12