Vi har i vores valgfag om interkulturalitet og kulturmøder, arbejdet med hjemlighed og den moderne totalinstitution på et bofællesskab for mennesker med dobbeltdiagnoser. Dette har vi valgt, da vi ville undersøge, hvordan bofællesskabet arbejder med hjemlighed og hjemfølelse som pædagogisk metode, samt hvordan de alligevel bæger præg af at være en moderne totalinstitution. 

Hvad lagde vi mærke til ved besøget på bofællesskabet?
For at kunne undersøge rammerne på bofællesskabet, havde vi et interview med en pædagog på stedet, samt en rundvisning af både fællesarealer og en privat bolig. Ud fra disse undersøgelser lagde vi mærke til, at bofællesskabet gjorde mange ting markant anderledes end de fleste andre. De gjorde f.eks. ikke brug af overfaldsalarmer eller risikovurderinger. Desuden arbejder de, som tidligere nævnt, med hjemlighed og hjemfølelse. Dette viste sig ved valg af indretning af fællesarealer, ingen uniformer, ingen nøglebundt, alarmer osv.

Hvad kan vi bruge det til i vores videre forløb om intervention?

Vi vil i vores intervention undersøge, hvilken effekt de samme pædagogiske metoder ville have på et tilsvarende bofællesskab med samme målgruppe? Det vil vi gøre ved at gøre stedet mere hjemligt i form af indretning. Det er f.eks. ved at tilføje bløde sofaer, billeder på væggene, planter og hyggekroge i fællesarealerne. Derudover ville vi gå ind og ændre på de tiltag der gør sig gældende i forbindelse med en mere ligeværdig relation mellem medarbejdere og beboere. F.eks. ved at indføre daglig fællesspisning, hvor medarbejdere og beboere spiser sammen ved samme bord. Desuden vil vi gøre nøglebundter mindre synlige og sørge for, at alle på bofællesskabet bærer en form for nøglechip, både medarbejdere og beboere. Desuden skal det være normalt at gå i sin egen personlige beklædning på arbejdspladsen, da det skaber ligeværd. I forlængelse af ovenstående tiltag, ville vi afskaffe overfaldsalarmer, samt risikovurderinger.

Formålet med interventionen er at undersøge om beboerne oplever mindre selvstigmatisering samt en mindsket følelse af kategorisering. Desuden om det højner trivslen hos beboerne. Kommer der færre magtanvendelser? Vil det øge følelsen af “hjem”? Hvilken signalværdi ligger der i ikke at have at have alarmer?
Det forventede udfald i den første periode, vil muligvis være præget af en vis usikkerhed for både beboere og medarbejdere, da det er en stor omvæltning. Vores tanke er, at det kan have følgende effekt på længere sigt:

• En øget følelse af trivsel blandt beboerne, mindre selvstigmatisering og kategorisering, at relationen beboerne og medarbejdere imellem bliver styrket. At beboerne bliver bedre til selvledelse og oplever større selvstændighed. At arbejdet med disciplin bliver mere subtil.
• Der vil være en bedre relation blandt beboere og medarbejdere, da der vil være et mere ligeligt magtforhold. Der vil være ligeværdighed i relationen. Beboerne vil blive set som selvstændige individer, som ikke skal “bedømmes” hele tiden (pga. ingen risikovurderinger). Medarbejderne vil ikke blive pålagt/påtage rollen som være have den dominerende magt i relationen.
  • Der vil altid være en form for magt i relationen, men disse tiltag vil kunne mindske magtforholdet mellem beboere og medarbejdere.
• Der vil selvfølgelig altid være en risiko for at ovenstående ikke fungerer eller kun nogle af tiltagene fungerer. Det kommer også meget an på menneskene (borgersammensætningen) samt medarbejdernes holdning og villighed til forandring.

– Puce20-ki02, gruppe 7 (Luna, Ann Maja, Frederik, Thea & Josephine)
puce20-sb04
puce20-sb04