Det positive kulturmøde med bouldering

I arbejdet med kultur og interkulturalitet, har vi gennem deltagerobservationer, samtale- og struktureret interviews på modul H, etableret et feltarbejde med henblik på at identificere kulturen i klatreklubben Copenhagen Boulders.

Vi erfarede herigennem en inkluderende og multikulturel kultur med stor diversitet og fællesskabsfølelse, hvilket vi har valgt at arbejde videre med på modul I.

Bouldering er en klatre-form, hvor man klatre uden sikkerhedsline. Banerne kaldes problemer og har en max højde på 6 m. Det eneste nødvendige er klatresko og kalkpose, som kan lejes i klubben.

Selve sporten er motorisk stimulerende, og styrker kognitiv problemløsning. Derudover fungere sporten som et fælles tredje i klubben.

Ud fra vores feltarbejde har vi vurderet, at deltagelse i bouldering kulturen kan benyttes som et pædagogisk værktøj

Derfor har vi valgt at præsentere boulderingkulturen for 4 unge i alderen 11-16 år, som bor i et socialt udsat boligområde, som grænser til social udsathed.

Vores kulturintervention med de unge, skal ses som et uddrag af et længerevarende forløb, hvor det pædagogiske mål er, at de kan blive en del af nye relationer og fællesskaber, som fremmer positiv personlig udvikling, og har indflydelse på de unges narrative fortælling og identitetsfølelse, samt selvstændiggørelse.       

På seminar dagen:

I vores oplæg vil vi redegøre for enkelte begreber vi har arbejdet med i løbet af modul H og I. Derudover vil vi præsentere jer for en selverfaret case fra vores møde med de unge, hvor vi sammen skal diskutere og reflektere over pædagogiske handlemuligheder ud fra et kulturperspektiv.


CPE16o-KI11