VK – kulturmøder og interkulturalitet

Indledning

I vores arbejde med kulturanalysen har vi været igennem nogle arbejdsprocesser, hvor vores temaer har ændret sig undervejs. Til at starte med havde vi fokus på integrationen og inklusionen, men efter flere dage i felten af flere omgange, blev vi bevidste om, at der lå andre temaer som kunne være relevante og spændende at belyse.

Kofoeds skole er et selvdrevet værested for socialt udsatte mennesker. Hverdagen er præget af produktion af diverse håndlavede produkter, som er med til at holde skolen i gang økonomisk samt at styrke det sociale liv. Gennem samtale interviewet med pædagogen, beskriver hun, at salget af de produkter som eleverne laver, er med til at fremme den enkeltes selvværd. Hun fortæller at, “eleverne bliver stolte”.

Næsten alle eleverne på kofoeds skole er borgere med sociale udfordringer. Nogle af eleverne har større udfordringer end andre. Ud fra en af vores informanter, beskriver vedkommende at, eleverne har forskellige kulturelle baggrunde som etnicitet og kommer fra forskellige miljøer. Her beskriver en af vores informanter, i forhold til etnicitet at, “inde i SyDesign sidder der kvinder med tørklæder, som kun holder sig til dem selv og gruppen”. Om det er hensigtsmæssigt i forhold til integration samt samspillet mellem de andre elever, er et større spørgsmål. Det vigtigste her er, at være opmærksom på, hvilken betydning det har for dem og hvad der giver mening for dem.

En af de ting som vi har fået øje på gennem vores feltarbejde på Kofoeds skole er, at skolen rummer en kultur diversitet, hvor man møder hinanden med gensidig respekt og tolerance.  Med denne tilgang, hvor mennesker med kulturforskelle mødes, tænker vi, at pædagogens rolle er altafgørende i forhold til, både den enkeltes trivsel og udvikling men også det sociale samspil.

Pædagogiske overvejelser

Vi er igennem vores empiriske arbejde blevet gjort opmærksomme på, at fællesskabet har en vigtig betydning for eleverne, og at de gennem disse fællesskaber har hinanden.

Hvis vi kigger lidt på det fællesskab som vores informanter taler om, ser vi, at de forskellige fællesskaber, ude på de individuelle værksteder, ikke er så fællesskabende som de påpeger.

Det vi har observeret er nogle værksteder, hvor eleverne er og hvor de laver hver deres individuelle ting.

Det får os til at tænke over, hvad et fællesskab egentligt betyder for den enkelte og hvordan man som kultur pædagog vil kunne skabe et fællesskab, hvor samhørigheden vægtes højt. Hvor eleverne interagere mere med hinanden både når de står ude på værkstederne men også i pauserne og måske uden for skolen?

En ting som er vigtigt at huske på i forhold til det nye pædagogiske tiltag er, at den måde som fællesskabet allerede er, kan have stor betydning for den enkelte. Hvis vi skal ind og skabe nye tiltag er det vigtigt, at eleverne får medbestemmelse og bliver inkluderet i processen. Det vil kunne give dem en blødere overgang og måske lettere for dem at håndtere, da social udsatte mennesker tit godt kan have det svært med ændringer i hverdagen.

Pædagogisk nyt tiltag

Hvordan kan vi som kommende pædagoger, med en kulturforståelse, skabe et læringsmiljø, hvor fællesskabets betydning bliver sat i fokus og hvor den enkeltes mening bliver taget i betragtning?

Igennem vores læringsproces har vi tænkt og spekuleret over, hvad vi vil kunne gøre for at skabe et praksisfællesskab (Wenger, 1998) hvor eleverne bliver bedre til at interagere med hinanden og hvor fællesskabet får en større betydning.

I forhold til skabelsen af et praksisfællesskab, ser vi det relevant, at lave en morgensamling med morgenmad, da det kan være med til at danne fællesskaber, som kan hjælpe eleverne med, at blive bedre til at interagere med hinanden. Hvorfor vi vælger at inkludere morgenmad er, at morgenmad kan være med til at tiltrække og skabe lyst til deltagelse. Det er vigtigt, at vi ikke tvinger noget ned over hovedet på eleverne, men at det bliver tiltrækning frem for agitation.

Morgensamlingen vil være omdrejningspunktet, det fælles tredje (Andersen, 2004), hvor vi her, måske vil kunne danne et praksisfællesskab, hvor eleverne hver især får mulighed for at blive set og hørt, og hvor kultur diversiteten bliver sat i fokus.

Hvad angår formidlingen af vores nye pædagogiske tiltag, er det vigtigt at have for øje, at det er social udsatte mennesker vi har med at gøre, så det kan godt være at opstarten sker langsomt. Vi vil gennem plancher og det pædagogiske personale på skolen, prøve at få skabt et kendskab til vores nye ugentlige tiltag, som vil ligge hver mandag morgen.

Hvis vi ser på det billede som vi har valgt at inkludere i seminardag kataloget, så handler det om, at få skabt en forståelse af, hvad eleverne selv ser som værende vigtigt i forhold til dem, og et fællesskab.

Katja Christensen – 101171410

Natascha Wendin – 101171337

Faysal Mohamoud – 101171201

 
pucf17-ki01