Projekt praksis!
En udfordring i børnehøjde.
Hvad er musik?
Hvad er en lokation?
Hvad er et musiklokale?
Vi vil udfordre de vante rammer for hvad musik er, samt sprænge rammerne for hvor det kan udøves og med hvad.
Derfor opfordrer vi alle til at komme forbi og udfordre ikke kun sig selv, men også sin egen forståelse af hvad musik er, kan og vil.
Vores valgfag er kreative udtryksformer; musik.
Hørbar lyd er en række svingninger i frekvens, som kan opfattes af øret. Nogle lyde er mere behagelige end andre og nogle bringer ubehag.
Vi vil forsøge, at bruge den lyd, som er omkring os til at tilvejebringe en symfoni af lyde, som gerne skulle minde om en genkendelig melodi.
Praksisprojekt i institution:
Vi laver et musikalsk miniprojekt i en 2. Års- praktik institution:
Projektet indeholder et cover nummer af: “We will rock you”.
Udføres i genren: Stomp.
Deltagere: De studerende og så mange børn og voksne, som måtte ønske det.
Hvis niveauet skal hæves lidt har vi flere melodier og sange i baghånden, så der er noget for enhver sværhedsgrad.
Vores forbesøg viste, at rammerne for opsætningen af en komposition, ville være betinget af vores evne til at skabe lyd af en legeplads. Derfor havde vi ja-hatten på og fandt en masse forskellige remedier til at skabe lyd.
Vi benytter os blandt andet af Jan Kampmanns tilgang til legen og dens betydning for børn når vi inviterer børn og voksne til at deltage – det skal være sjovt eller spændende.
Selve udøvelsen gik over al forventning. Det var ikke alle som var på med det samme men da vi begyndte at spille kom interessen af sig selv – flere børn kom til og fik en rolle i orkesteret og nogle børn brød sågar ud i spontan sang da de kendte sangen og teksten.
Vi har derfor i vores evaluering af projektet erkendt, at det er op til fantasien at sætte grænsen for hvilke remedier, som kan tilvejebringe lyd og deraf musik. Vi opfordrer derfor alle interesserede, til at deltage i vores videreformidling på seminar-dagen.
pucf17-ku02m