Seminardag – Gruppe 3 – Social Innovation og Entreprenørskab
Emil Olsen, Emma Ranum, Clara Bardrum & Helena Michell Kristensen
Vision og baggrund for projektet
Vores projekt består af en hoveddel og en sidedel.
Plantekasser på Skydebanehaven (1) og “Stå ikke i vejen for legen” (2)
Vi har haft en oplevelse af Skydebanehaven som en åben legeplads, hvor der ikke findes så mange gemme-kroge og mulighed for hulebyggeri for børnene. Samtidig har vores partner udtrykt bekymring over stigende grad af voksne ledsagere på legepladsen, der især fylder legepladsen i sommerperioden. Derved er vores vision at skabe flere gemmesteder og mulighed for fri leg på Skydebanehaven. Men også lege-kroge hvor det er børnenes sted, og ikke et opholdssted for voksne.
Vi drømmer om at børnene på Skydebanehaven får mulighed for mere fri leg, samt flere “skjulte” steder hvor fantasien kan få frit løb.
Derudover har vi et ønske om at skabe årvågenhed hos voksne besøgende og ledsagere med vores slogan “stå ikke i vejen for legen”, som I kan se et udkast af længere nede på siden.
Vi har gennem delvist strukturerede fokusgruppe-interviews med forskellige børnegrupper, indsamlet et generelt udtryk om interesse for flere huler og ønske om flere gemmesteder. Vi håber på, at projektet vil skabe noget som har værdi, efter at vores valgfag er afsluttet.
Formål
Vi vil gerne skabe flere gemmesteder og mulighed for mere fri leg for børnene på Skydebanehaven. Vi vil gerne skabe flytbare plantekasser, som børnene skal være en del af at plante og male, så de oplever et tilhørsforhold til projektet.
Mål
Målgruppen er alle børnene der bruger Skydebanehaven, både de børn der er der med skolen, men også til de børn der bruger legepladsen med familien om eftermiddagen og i weekenden.
Børnene skal have en oplevelse af, at det nye hjørne på Skydebanehaven skal give rum til flere gemmesteder og “huler” på legepladsen.
Under arbejdet med kasserne bliver børne på legepladsen inddraget i at være en del af projektet, og vi inviterer børnehaveklasser fra lokale folkeskoler til at komme og være en del af det. Bla. ved at
Børnene og de besøgende i Skydebanehaven skal opleve en glæde ved at plantekasserne er pyntet og malet af børn. Målet er at de skal opnå en følelse af, at plantekasserne skaber god energi og en hyggelig stemning, der indbyder til leg, i lige præcis den krog af legepladsen.
Poster – Stå ikke i vejen for legen
Posteren “Stå ikke i vejen for legen”, er hængt op på Skydebanehaven, for at plante en refleksion til voksne og gennemgående på legepladsen. Voksne kan indimellem fylde på legepladsen, og vi vil gerne give en reminder om, at det i første omgang er en legeplads, der er tiltænkt som børnenes sted og rum.
Finansiering
Grundet tidspres blev det ikke realistisk at søge penge gennem lokalfonde og Vesterbros Lokaludvalg, så vi måtte stå for vores egen indsamling. Vi udformede derfor en flyer og besøgte lokale butikker i håb om at samle støtte. Målet var umiddelbart 1000 kroner til planter, da det lykkedes os gratis at modtage paller, resterende MDF plader, jord og lign. materialer gennem netværk.
Flyeren kan ses nedenunder, og efter at have hængt den op i området omkring Skydebanehaven, lykkedes det os at indsamle 2500 kroner til at købe øvrige artikler til forplejning, skruer og andre nødvendige dele.
Udover det fik vi gennem eksponering på digitale medier, tilsendt en palle med planter fra en plantesælger/gård.
pucf22-se02