Beskrivelse af aktiviteten
Vores aktivitet er redskabsrundbold. Her er man to hold, som skiftevis er ”inde” og ”ude”. ”Inde”-holdet er dem der skyder til bolden og løber banen rundt, mens ”ude”-holdet skal få bolden og kaste den ind til opgiver. Når ”inde”-holdet har skudt til bolden skal de nå så langt som muligt på banen. Banen er bygget som en stor firkant og hele vejen rundt står der redskaber, som holdet skal kravle rundt på. Når man kravler rundt fungere det, som ”Jorden er giftig”, når opgiveren igen har bolden, må man derfor ikke rører jorden – gør man det er man død og skal om bag køen igen. Man får point, hvis en spiller når hele vejen rundt i forhindringsbanen.
Man spiller til tre døde, og så bytter holdene side.
Faglige overvejelser
Målet er at få alle i bevægelse. Spillet bevæger sig udover den normale rundbold, hvor det er en fordel at kunne løbe hurtigt. Legen er derfor inkluderende for alle. Redskabsrundbold er med til at stimulere alle tre primære sanser, hovedsageligt vestibulærsansen og kinæstesisansen.
Vestibulærsansen kommer særligt til udtryk i forhindringsbanen, her er det vigtigt for spillet at man kan holde balancen, så man ikke rører jorden. Kinæstesisansen bruges til at navigere gennem forhindringsbanen, nogle af redskaberne vil være klatre og andre kravle, svinge eller hoppe. (Sansemotorik, 2019)
Banen kan skifte meget i sværhedsgrad, og det må være op til pædagogen at lave en bane ud fra det niveau børnene/brugerne er på. Man kan samtidig også vælge om bolden skal slås med et bat, eller om den skal kastes/sparkes – der kan desuden og skabes justeringer i valget af bold og størrelse af banen.
For at få gjort aktiviteten så let forståligt, som muligt, kan man spille på tid i stedet for at skifte ved 3 døde. På den måde handler spillet kun om at samle point, og deltagerne frygter ikke at dø, men kæmper sammen om at vinde.
Litteraturliste:
Web:
https://sansemotoriksite.wordpress.com/2016/01/05/de-tre-primaere-sanser/
Gruppemedlemmer:
Thea Åkerstrøm Christiansen
Michelle Fick
Idit Nachmani
Evin Sari
Kasper Christensen
Michella Lange
Sidsel Gro Jelding-Dannemand
Frederikke Bruun Iversen
Isman Neziri
pucf17-sb04
pucf17-sb04