Krop-Køn-08.04-2019
pucf17-ku03s
pucf17-ku03s

Vi i gruppen har valgt at arbejde med Køn & krop, derfor har vi besluttet at arbejde med Linoleumstryk. Her er vores dokumentationer, hvor vi har tegnet vores fantasi samt kropsdele ved hjælp af linoleumstryk, hvor vi dernæst hæler tryksværte i glasplader samt på linoleumstryk, og det gør vi ved hjælp af en valse. Nedeunder ses resultatet af vores arbejde i b.la. Lottes undervisning Teknikker og materialer Grafisk leg samt vores besøg på Holbergskolen.

Vores didaktiske overvejelser

Grundmodel for igangsættelse af æstetiske læreprocesser:

Impuls:
Det er vigtigt at oplevelserne som udgangspunkt er fælles, og at de for gruppen som helhed virker inspirerende. Det handler om den enkeltes og gruppens sanselige og følelsesmæssige oplevelser af verden, og oplevelser, som har den særlige indtryksmæssige kvalitet, at de skaber indre ubalance. Denne ubalance som impuls søger, den nekelte at bearbejde oplevelsen gennem æstetisk virksomhed. Det handler om at få oplevelsen til at udtrykke sig igennem vores projekt, hvor de skal male, og trykke deres opfattelse af det modsatte køn, så de til sidst er mere bevidste om den objektive virkelighed.

Optakt:
Det handler om at skabe en stemning af stemthed i gruppen, som resultat af impulsfasens fælles oplevelser. Deltagernes opmærksomhed er vigtigt for projektets succes. Det handler om at klargøre fokus, og tema. Det handler også om at gøre deltagerne ”parate”, så de ved at de skal koncentrere sig. Deres fokus er vigtig for projektet. Nogle ringer med alarmklokker, før start af æstetisk proces, hvor andre har nogle andre ritualer. I forhold til vores projekt, er det oplagt, at de starter med små aktiviteter, som indebærer, at man skal være et makkerpar, altså pige, dreng. Vi har lavet en lille opvarmnings leg, af et puslespil, hvor de skal samle kropsdele, for så at danne en rigtig krop. Både en pige og en drengekrop. Næste gang kan man også lægge ud med en omgang børnemassage, hvor drenge masserer piger, og omvendt. Det kan give en god oplevelse for begge parter, inden de skal påbegynde processen, hvor de skal udtrykke deres oplevelser af det modsatte køn. Det kan være sjovt, og se om der er en forskel.

Anerkendelse af fiktionen:
Det handler her for os som igangsættere at sætte en standart, der kan gøre børnene tilpasse, ved at udtrykke sig æstetisk. Vi har tænkt os at vise børnene det første billede vi har lavet, og det sidste billede, for at vise dem, at selv vi, ikke er født perfekte. Vi vil skabe en stemning, af at det er ok, at man ikke er god til at tegne, eller male. Det håber vi smitter af på børnene, så miljøet vi vil skabe for dem, er et behageligt og anerkendende miljø. Vores håb er, at det skal forhindre en dreng i at sige til pigen, der tegner drengen, ”hvad er det for en lortetegning. Jeg har ikke så store øre”, hvor de i stedet skal grine, og sige, ” ha ha, det ligner mig ikke særlig meget, men den minder om mig!”.

Frisættelse i det potentielle rum

Vi skal som nævnt skabe et behageligt miljø, som består af anerkendelse af hinandens æstetiske udtryksformer. Når de føler sig komfortable nok, vil de pr. automatik turde at udtrykke sig, med bevidstheden, om, at det sikkert ikke bliver det kønneste produkt. Men alt har en start, som har til formål at gøre individet bedre, ved at arbejde med denne type proces, fremadrettet. Keith Johnstone (Cnadisk drmaprofessor), mener at det er nødvendigt for igangsætteren (os), at vi i ord og handling tager det fulde ansvar for processen, med plads til medbestemmelse, for deltagerne. Vi skal skabe rammerne for et frirum, hvor børnene får mulighed for at arbejde i en tilstand af flow, så de glemmer sig selv og deres hindringer i forhold til det skabende arbejde.
Eksperiment Her handler det for os, om at børnene skal eksperimentere med det tematiske hvor de har fokuseret på indholdet, til at afsætte det til et æstetisk produkt. De skal i forhold til vores tema, køn og krop, sidde hver for sig, eller sammen, og skitsere deres oplevelse af det modsatte køn. Skitser, og andet arbejde som kan betragtes som en optaktsfase, hvor de kan få lov til at uddybe sig med fire improvisationsøvelser, af deres fantasier, så de har en fornemmelse, af hvad de føler og tænker om det modsatte køn, inden de skal sidde med det endelige produkt, hvor de skal udtrykke det på måden, som vi forestiller os det på. Udveksling I denne fase, udvikles en række delprodukter som en slags ”foreløbighed”. I forhold til vores projekt, som hører under kategorien ”maler”, handler det her om, at de laver en masse idé udkasts, samt skitser, som man så gemmer til senere brug. I ledtog med igangsætter, kan man beslutte at alle fremlægger deres foreløbige produkter for hinanden. Her kan de vælge at sætte ord på deres produkt, hvor de fortæller tankerne bag, samt hvad det forestiller, og hvilke materialer der er brugt, hvor andre kan give feedback, inklusiv igangsætter. Som vi har set med Malcolm Ross, hvor disse foreløbige formudkast kan rumme en særlig inspiration, som igen vil kunne afføde nye ideer til et mere dybtgående ekspressivt arbejde. Man kan afslutte forløbet med disse fremlæggelser.

Fordybelse
I forhold til udvekslingsfasen hvor vi har haft fokus på skitser, samt formeksperimenter, vælges nu en særlig vinkel, som eksempelvis vi selv har gjort med krop og køn, som den enkelte eller gruppen vælger at fordybe sig i. Her handler det om at arbejde sig frem til det endelige produkt, som vil kunne vises for udenforstående, og som på bedst ulig vis giver udtryk for den fortolkning af verden, som gruppemedlemmerne ønsker at formidle. De har undervejs i processen arbejdet med skitser og så videre, hvor de nu skal udføre det rigtige maleri, linoleumstryk, som det hedder.

Præsentation
Nu er vi ved vejs ende, hvor vi skal samle de færdige produkter og fremlægge for publikum, så vi kan lukke dem ind i vores verden, så de kan få en føling af tankerne, og oplevelserne bag projektet. Det usigelige, som det kaldes. Her får vi mulighed for at dele oplevelser af verden med andre, og hermed udvikle vores forforståelse, som i dette tilfælde er bevidstheden, og forståelse af krop og køn. Her kommer den enkeltes oplevelse af situationen, til afspejling i forhold til de reaktioner omverdenene giver på vedkommendes æstetiske udtryk. Vi har set at der i denne spejling ligger mulighed for udvikling af identitet, subjekt i-verden-viden, følelsesintelligens og den erfaring der skyldes processens iboende æstetiske fordobling. Når de fremlægger, vil de undervejs, og efterfølgende blive påvirket af publikums reaktioner. Man kan blive følelsesmæssigt berørrt, og hvis det ender succesfuldt, oplemer man sig som set og anerkendt, hvilket vil give modet til at kaste sig ud i en nyt æstetisk proces. I dette tilfælde vil vi højst sandsynligt også få succes med at nedbryde det nedgørende syn børnene har på hinandens køn, hvor de kan se puplukumanderkende begge køn, som måske kan forhindre dem i fremtidige mobberier, og nedgørende, samt krænkende udtryk overfor hinanden, hvor man kan indgå i et mere harmonisk fællesskab.

Kreative udtryksformer – Skabende leg, æstetik og fællesskaber 

Mål:
Kan være med til at give den en stemme, og styrke deres følelse af at have noget at skulle have sagt, i det demokratiske samfund de lever og vokser op i – at lære dem, at meningen bag deres udtryksformer er dobbeltsidig: de kan både lave det pga. lyst

A. Form:

Ved en fokusering på formarbejdet kan deltagerne tilegne sig viden om og færdigheder inden for dette og udvikle æstetisk kompetence.

B. Indhold:

Ved en fokusering på indhold vil deltagerne yderligere kunne tilnærme sig en såvel fødselsmæssig som italesat forståelse af problemfeltet og hermed udvikle og kvalificere den tematiske læring.

C. Kommunikation

Ved en fokusering på den respons, det æstetiske produkt vækker hos tilskuerne, kan deltagerne udvikle viden om og færdigheder inden for æstetisk kommunikation

D. Social og personlig udvikling

Gennem en fokusering på deltagernes personlige udvikling kan den æstetiske virksomhed bidrage til, at personen udvikler sociale og kreative kompetencer, empati samt tillid til sig selv og andre

Rammeaktiviteten er en kollektiv legeform, der lægger op til det skabende på mange niveauer og måder.

Her er det pædagogen, der sætter rammerne og børnene/brugerne der fylder dem ud.

Rammeaktiviteten giver den enkelte mulighed for at deltage på sin måde og bidrage med sit eget udtryk inden for rammen.å

 
pucf17-ku03s