Sangrejse: musik aktivitet i dagtilbud

  • Mål og rammer

Vores mål for aktiviteten er at tage børnene gennem en musikalsk rejse med en fortælling, der bliver fortalt gennem aktiviteterne. Et andet hovedmål er nemlig også at skabe et sjovt fællesskab, så det bliver hyggeligt for alle og samtidigt vil det give en lyst til at deltage. Tanken bag aktiviteterne har været at skabe tryghed da der er tryghed i det genkendelige og så derfra skabe nysgerrighed for de aktiviteter de ikke kender. Børnene bliver også udfordret, når de også kommer til at overskride deres grænser ved at stille sig foran alle og dirigere i en af aktiviteterne. De rammer der er sat for vores aktiviteter er at der er behov for et rummeligt lokale så der er plads til noget bevægelse og samt nogle trommer    

 

  • Hvem er målgruppe/aldersgruppe

Vores målgruppe er børn i børnehavegruppen som er fra 3-6 års alderen. 

 

  • Hvilket deltagerantal (Hvor mange egner aktiviteten sig til)

Aktiviteten har ikke noget særligt krav til antal deltagere. Vi tænker, at man kan være mellem 5-22 deltagere. 

 

  • Fysiske rammer og materialer (Er der specielle krav til de fysiske rammer og materialer?)

Til vores aktivitet er der brug for nogle trommer til vores trommesang, og nogle rasleæg til  rasle sangen , måtter og en højtaler. 

 

3) Indhold

  • Beskriv udførligt, hvad der sker i aktiviteten/processen/tiltaget

Vi starter med at stille os i en rundkreds, med hinanden i hænderne. Vi skal starte med at synge en goddag/ hej sang. Det er en fagtesang, hvor børnene skal efterligne det, den voksne gør. Efter “hej fagtesangen”, er vi varmet godt op i kroppen og skal i gang med at spille trommer. Her synger vi “spille spille på min tromme”, mens vi stadig er i rundkreds. Børnene trommer med så godt de kan. Mens vi spiller på trommer, varierer vi dynamikken og det er meningen nogle af børnene skal stå i midten og være dirigenter der er med til at styre.

Når vi har spillet “trommesangen” igennem flere gange, skal vi lege, at vi sidder på et piratskib, da sangen giver en stemning af at være på et piratskib. Når vi sidder og leger, at vi er på piratskibet, siger en af de voksne pludselig “land i sigte” og her er det meningen, at vi ser en bondegård. På bondegården er der høns, som har lagt æg. Det fører os videre til “raslesangen”, hvor alle får et rasleæg hver og så spiller vi sangen fra en højtaler, mens vi danser og rasler med æggene. Vi vil prøve at synge omkvædet fra “raslesangen” flere gange med forskellige udtryk. Så vi prøver at synge den som sure, glade, triste, som en robot  og som en operasanger. Vi er nu ved slutningen af vores aktivitet og slutter af med en farvelsang. Vi synger, “vi siger farvel og hej med dig”.   

 

  • Formuler kort jeres faglige og didaktiske overvejelser

Vi har valgt at kaste blikket på Lars Geer Hammershøj definition af dannelsesbegrebet, da målet med vores aktivitet bl.a. er, at børnene skal overskride nogle grænser f.eks. når de dirigerer de andre børn og når de får følelsen af at være en del af et fællesskab, hvor de kan bidrage med noget (Hendriksen, Wagner, 2020 s.269). 

Derudover vil vi tage højde for spontane afvigelser fra vores program, og understøtte børnenes leg, kreativitet og improvisation, ved selv at have en legende samt improviserende tilgang til indholdet af vores aktiviteter, alt efter hvor børnene befinder sig niveau- og følelsesmæssigt. (Togsverd, L., & Aabro, C. (2020) s. 52) 

 

  • Skriv jeres navn(e) til sidst i indlægget

Dicte, Kostas, Yonis, Zana, Filippa 

 

Litteraturliste 

Togsverd, L., & Aabro, C. (2020). Faglighed forbinder sig til det personlige. Pædagogers

faglighed – en vidensopsamling. (s. 52) 

Henriksen, M. (2020). Dannelse i leg – Og om pædagogens rolle i barnets dannelse og leg. I

Den styrkede pædagogiske læreplan: Grundbog til dagtilbudspædagogik (s. 264–285). Dafolo.  




puce22-ku01m