Nyfortolkning af stikbold
I denne aktivitet vil der være fokus på at skabe muligheder for nye udfordringer og udviklingsmuligheder i en allerede kendt aktivitet – stikbold. Derudover sættes der også fokus på den motoriske indlæring i form af forskellige kaste/gribe teknikker og grov motoriske bevægelser. Aktiviteten skaber anledning til fysisk aktivitet der kan have stor betydning for et individs velvære.
Målgruppe:
Målgruppen til denne aktivitet er fra 0-9 klasse. Aktiviteten vil kunne tilpasse det enkeltes klassetrin og sværhedsgraden vil kunne ændres, alt efter behov og stadie af motoriske færdigheder.
Indhold:
Vi har valgt en nytænkende version af stikbold. Aktiviteten er et kaosspil, der kendetegnes ved, at formålet er at score og forhindre modstanderen i at score. Alle bevæger sig over alt og i alle retninger, alle er aktive og bolden kan spilles til og fra alle. Til aktivteten skal der være 10+ deltagere. Det er alle mod alle. I starten er der en enkelt bold, men intentionen er, at der skal være to bolde i spil. Det gælder om at få fat i bolden og skyde sine modstandere. Essensen er, at en enkelt deltager skal stå alene tilbage. Når deltager A har skudt deltager B, skal B sætte sig ned. B kan først ”leve op” og være med i spillet igen, hvis spilleren får fat i bolden fra gulvet, eller kan røre en af sine medspillere og sige ”stik”. Så skal de bytte plads. En griber = død og hovedet er helle. Det vil sige, at man kan ikke dø, hvis man bliver ramt i hovedet. Skulle der opstå uenigheder om hvem der fik bolden ført, slås der ’Sten, saks, papir’, bedst ud af én, hvor vinderen får bolden.
Udvidelser af aktiviteten
Stik: De deltagere, der er sidder ned og er ”døde”, har mulighed for at fange de deltagere, som løber forbi dem. Man skal sidde på bagdelen og må kun fange en deltager ud fra ens rækkevide. Man skal sige ”stik”, når man har fanget en af de andre deltagere. Derefter bytter de to deltagere plads og den nye ”døde” kan først leve op igen hvis ”stikkeren” selv er død, ved at deltageren selv stikker en ny eller hvis deltageren får fat i bolden ved et tilfælde.
Par: Man får en makker og danner par via forskellige egenskaber, som for eksempel hårfarve, fødselsmåned eller højde. Hvis den ene part dør, dør den anden også – og omvendt. Man er en enhed og følges ad.
Stregerne: Hvis man rør stregerne, er man død. Det er ens medspillere der skal være opmærksomme på dette og kan sige til en deltager, at personen er død. Her skal det gøres klart, at det er vigtigt at være ærlig og at det ikke skal være en diskussion.
CPF16o-SB12