Valgmodulet “Natur og udeliv” har haft fokus på individets naturoplevelse og naturforståelse. Bæredygtighed, natursyn og uderummet som læringsmiljø, har været kontinuerlige begreber og vigtige for, at udfordre og udvikle vores naturforståelse.
Derudover har vi lært at skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med naturvidenskabeligt udgangspunkt, hvor vi er blevet introduceret til sciencebegrebet.

Sciencebegrebet vil i 2018 blive implementeret i de pædagogiske læreplanstemaer, og vi har derfor undersøgt, i form af feltarbejde i en børnehave, hvordan vi kan formidle og præsentere science for en gruppe børn, samt pædagoger.

Når pædagoger hører ordet science, opstår der ofte forvirring og komplicerede tanker og ideer, omkring hvad begrebet indebærer og hvordan det formidles. Vi observerede hvordan flere pædagoger tænkte for omfattende og abstrakt, hvorimod science i børnehøjde, må være mere ligetil og legende, i forhold til naturfænomener.
Vi valgte derfor at have til formål at skabe en ny forståelse, hvor vi vil vise hvad science pædagogik er, samt hvor nemt det kan være at implementere i den pædagogiske praksis.   

I vores feltarbejde valgte vi at lave en øvelse med børnene, der tog udgangspunkt i at eksperimentere og lege med luft.
Øvelsen startede med at undersøge hvor meget luft en ballon skulle indeholde for, at kunne bære en person. Vi pustede balloner op og børnene begyndte at undersøge hvor stærke ballonerne var, ved at sidde på dem, kaste med dem og springe dem med blyanter. Vi erfarede i fællesskab, at nogle balloner sprang når man satte sig på dem, og andre kunne bære voksne og børn.

Denne undersøgelse lå til grund for vores videre eksperiment med “Det flyvende bord”, hvor vi sammen med børnene satte spørgsmålstegn til, om mange balloner samlet under et omvendt bord, ville kunne holde til flere personer. Børnenes hypotese var, at ballonerne ikke ville holde, da de tidligere havde erfaret at flere af dem sprang, da de satte sig på dem. Det viste sig, at ballonerne kunne holde både børn og voksne, og derved blev børnenes erkendelse ændret.

Ovenstående er et eksempel, på en simpel og legende tilgang til science i børnehøjde. Leg med science, kan opstå alle steder, både ude og inde. Det vigtigste er at have en nysgerrig, undersøgende og legende tilgang, hvor man følger børnenes spor og er parate til at ændre i sin planlagte praksis.

Anders, Karina, Karoline & Taulant
CPF16o-NU11