Vi arbejder med at designe et dialogspil om kærlighed, seksualitet og sensualitet blandt mennesker med udviklingshæmning. Spillet er designet til pædagogisk refleksion, hvor vi håber på at spillet kan skabe grundlag for en endnu bedre pædagogisk praksis og give pædagogerne et refleksionsværktøj til håndteringen af mennesker med udviklingshæmnings seksualitet.

Formålet er altså at få normaliseret samtalen om kærlighed, seksualitet og sensualitet.

I FN’s standart regler om lige muligheder for handicappede understreges det at mennesker med handicap ikke må nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet

I servicelovens voksenafsnit står der i §81, at voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer skal tilbydes en særlig indsats, og at formålet med indsatsen er at:

– Forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,

– Forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,

– Forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje,

– Yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger mv. eller i botilbud efter denne lov.

Det er nødvendigt at skærpe sin bevidsthed om egne normer, værdier og grænser som fagperson for at arbejde professionelt med andres seksualitet. Herunder er etisk refleksion vigtig for at finde fagligt forsvarlige løsninger i konkrete situationer.

Vi har selv oplevet at være i tvivl om regler og retningslinjer når vi har været ude i vores praktikker. Det kan være en grænseoverskridende dialog at starte i en personalegruppe og vi har oplevet at emnet kan blive nedprioriteret da det kan være både et personligt og intimt emne for både fagpersoner og borgere. Medvidere har vi oplevet en tendens til at udsætte eller overse seksuelle spørgsmål i en ellers travl hverdag. Det mener vi bør prioriteres, da vi ser det som et vigtigt emne for alle mennesker/individer.

Hvis det seksuelle behov for den udviklingshæmmede bliver overset eller tilsidesat, kan det gå hen og blive en svær proces, næste gang når han eller hun har et spørgsmål som omhandler kærlighed, seksualitet eller sensualitet. Her mener vi at en mere naturlig samtale om seksualitet og en klar personalepolitik kan understøtte pædagogerne af håndteringen.

Line, Lea og Malte
puce21-se01