Tanya Sørensen – stud101171251 23.04.2019
Sunah Karlsson – stud101171660
Mette Petersen – stud102154599
Niclas Mathiyaparanam – stud202164297
Seminardag – Gruppe 1, pucf17-ku02m – Valghold, kreative udtryksformer, musik.
Præsentation
Vi har været på praksisbesøg i en integreret børneinstitution på Nørrebro i København, hvor vi har fået lov til både at observere samt selv udføre aktiviteter. Ved første besøg observerede vi en pædagog og en pædagogmedhjælper og deres arbejde med lille-gruppens kreative udfoldelse. Ved andet besøg udførte vi selv en aktivitet med lille-gruppen som vi har beskrevet i SMTTE-modellen. Inden aktiviteten går i gang, starter vi med opvarmning. Her står alle i en rundkreds, hvor alle ryster deres krop. Herefter synger vi “hoved, skulder, knæ og stå”. Vi har valgt denne sang, da den er genkendelig og let at følge med i, så vi får brudt med barrieren, om at skulle udstille sig selv i en gruppesammenhæng.
Aktiviteten udføres således at børnene bliver delt op i to grupper, hvor den ene gruppe bliver placeret i en cirkel og skal gennem forskellige instrumenter samt klap, stomp og mundlyde skabe en rytme som den anden gruppe af børn skal danse til – STOPDANS! (klappelyden ændres alt efter om du klapper i hænderne, på maven, låret, med hinanden eller på gulvet) Vi følger barnets spor og gør plads til improvisation – gængse redskaber bliver omdannet til instrumenter og spontansang bliver taget fat om og videreudvikles gennem samspil mellem (os) pædagoger og børnene.
Aktiviteten vil på seminardagen være reguleret til voksne, hvorfor elementet stopdans vil være fraværende. Her er i stedet fokus på samspil og kreativ udfoldelse.
Teori:
I 1931 udviklede Bernhard Christensen, “spil selv-bevægelsen”, hvilket er en musikpædagogisk metode der er fraværende af node indlæring og reproduktion. Fraværet af disse elementer åbner op for improvisation samt rytmisk-kropslige udfoldelser.
Når der her tales om rytmisk udfoldelse, menes der musik udført i fri rytme, altså musik uden fast grundrytme. Dette tillader regulering af tempo samt improvisatoriske indskydelser.
“Jeg begyndte at spekulere på, om man ikke skulle begynde med børnene og undersøge, hvad de indeholdt rytmisk, og hvad de indeholdt af improvisatoriske evner. (Lyhne, 2004 s. 99)
Sammenhæng
Vi har valgt at gøre brug af SMTTE samt GLK modellen, da disse er en god hjælp til vores planlægning samt et hensigtsmæssigt værktøj til et fremadrettet arbejde med didaktiske reguleringer.
Mål: Resultatet vi gerne vil opnå med denne aktivitet er at få deltagerne til at blive bevidste omkring deres sanser. Det sker ved at vi forbinder deres kropslige bevægelser og lyde med hinanden. Udover at det handler om at skulle lære lidt fra sig, handler det bestemt også om at deltagerne skal huske tilbage på dagen som en sjov oplevelse, men også som noget de kan tage med sig og eventuelt bruge senere hen.
Tiltag: Vi vil som initiativtagende regissøre selv være aktivt deltagende i processen, for så derefter at give rum og plads til legens udvikling. Deltagerne bliver dermed selv beslutningstagere og får personligt ansvar for aktivitetens fremgangsmåde.
Tegn: Vi kigger efter aktiv deltagelse, interesse, samt latter og engagement. Vores pejlemærker er i høj grad smil og glæde, og om hvordan disse kommer til udtryk. Deltagernes evne til at spejle sig, både følelsesmæssigt og rytmisk, i forhold til de andre deltagere. Vi kigger også på hvilke instrumenter børnene vælger at benytte sig af og hvordan de anvender disse på deres egen kreative måde.
Evaluering: Vi vil kritisk evaluere på baggrund af feedback fra de forskellige grupper og individuelle observationer som vi sammenligner med hinanden. Til dette vil vi anvende GLK-modellen.
Refleksion:
Litteraturliste
Lyhne, Erik, 2004, Musikpædagogik bygget på RYTME og improvisation – en præsentation af Bernhard Christensen, I:Musik med mening.
pucf17-ku02m