Vores koncept er at lave en cykelproduktion af brugte cykler, og skabe arbejdspladser til borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Vi vil skaffe gamle kasserede cykler, og bygge dem om i vores virksomhed, så de kan få nyt liv igen. Det vil skåne miljøet, og være et step til at øge opmærksom på nødvendigheden af genbrug i vores samfund.
Ideen er at lave et godt og bæredygtigt produkt som skal holde virksomheden kørende. Vi vil lave single speed cykler ud af gamle brugte cykler (en cykel med kun et gear). Den består af et baghjul med kun et gear og fodbremse der er ingen kabler på cyklen så dermed ingen kabler der kan ruste eller sætte sig fast. Et styr med ringeklokke i den simple stil.
Vi vil tilbyde et kursusforløb hvor medarbejderne lærer hvordan man reparerer og ombygger cykler. Dette skal være med til at udvikle vores medarbejdere både på det faglige og håndværksmæssige niveau, men specielt også på deres personlige, psykiske og sociale niveau. De skal opleve at de bliver en del af en arbejdsplads, og få en succesoplevelse af at bidrage med noget.
Målgruppen af ansatte vil vi indtil videre ikke afgrænse til en bestemt gruppe, fordi vi mener at der vil være plads bredt spektrum af borgere i vores virksomhed.
Vores virksomhed vil blive opdelt i individuelle arbejdsbåse, sådan at alle har deres eget arbejdsområde. Dette er for at mindske forstyrrelser udefra, og medarbejderne skal lære at tage ansvar for deres egne ting og område, og holde dette pænt og ryddeligt. Planen er at de forskellige medarbejdere får forskellige ansvarsområder, f.eks. kan ansvarsområderne inddeles i; hjulstation, en styrstation, en kædestation, en samlestation mm.
Social innovation og entreprenørskab
Gruppe 1 – Sebastian, Mikkel og Christine
CPE16o-SE11