Sjipning

Vi har beskæftiget os med aktiviteten ”sjipning”, da vi erindrer sjipning som en morsom- og fællesskabsorienteret aktivitet. Derudover er sjipning interessant, da det også bidrager med en supplerende træningsform, som også er en del af sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. Vi ser en mulighed for at bruge sjipning som en træningsform, men også en legende bevægelsesaktivitet i pædagogisk sundhedsfremmende praksis.

Mål: At udvikle deltagernes egne sjippe færdigheder, få pulsen op, samt styrke gruppens fællesskab gennem individuel bevægelsesaktivitet.

Målgruppe: Folkeskoleelever

Deltagerantal: 3-?

Fysiske rammer og materiale: Der skal bruges sjippetove til både individuel sjipning og lange sjippetove til at sjippe i bue. Aktiviteten kan foregå både indenfor og udenfor, så længe der er plads til alle kan udføre sjipningen. Derfor er store pladser og gymnastiksale en god mulighed.

 

Aktivitetsbeskrivelse

Del 1:

  • Opvarmning af led og sving med arme.
  • Hoppe teknik: Står på stedet og hopper forskellige hop med fødderne i forskellige positioner, samlede fødder, spredte fødder og med hink.
  • Svingteknik: Tag fat i torvets midte med begge hænder. Albuerne ind til siden, forsøg at svinge med håndleddet, så begge ender af tovet svinger synkront. Brug buk i knæene til at få rytme i svingene.
  • Sammensæt de to teknikker og forsøg. Så er det bare at øve sig igen og igen og igen. Dem som kan sjippe, får mulighed for at øve dobbelthop, krydshop mm.

Del 2:

  • Find de lange sjippetove frem. Nu er der mulighed for at sjippe bue. To svinger torvet og de andre skiftes til at hoppe.
  • Yderligere er der mulighed for at lege frit med sjippetovene. Svingteknik, hoppe teknik, sammensætning, skills med torvet ect.

 

Hiim og Hippes relationsmodel som planlægning, gennemførelse og evaluering af sjipning

 

LÆRINGSFORUDSÆTNINGER:

Grundet efterårsferien har vi kun haft mulighed for et enkelt besøg og derfor kun gennemført aktiviteten en gang.

  • Fysiske: fokus på kropslig læring, skabe egen forståelse for kroppens muligheder i en delvist rammesat aktivitet.
  • Psykiske: at skabe nærvær og styrket fællesskab som grobund for bedre trivsel.
  • Social: Eleverne arbejder individuelt og sammen. De får mulighed for at spejle og hjælpe hinanden, samt at samarbejde i både aktiviteten og legenes udvikling.
  • Fagligt: Der er ikke et fagligt fokus, men et sundhedspædagogisk fokus. Dette kan man se ved at vi har valgt en aktivitet som er fysisk betonet, en legende tilgang.

Eleverne vil være forskellige steder i alle de fire læringsforudsætninger. De vil have forskellige styrker og svagheder. Nogle vil være et stærkere sted fysisk, da deres motorik er bedre. Det kan også være, at nogle elever oplever, at koncentrationen bliver forstyrret, da det fysiske kan være svært. Det er vigtigt, at pædagogen skaber et trygt rum, men plads til alle. Et rum, hvor vi kan grine, hjælpe hinanden og lære noget. Pædagogen skaber et sted hvor frygten for at fejle ikke skal være til stede, hvilket forhåbentligt kan styrke den enkelte elevs narrativ og klassens fællesskab.

MÅL:

At udvikle børnenes egne sjippe færdigheder, få pulsen op, samt styrke gruppens fællesskab gennem individuel bevægelsesaktivitet.

LÆREPROCESSEN:

Aktivitetens indhold er ret fastsat, men så alligevel løst. Vi har set de første øvelser med at hoppe og svingteknik. Men i del 2 af aktiviteten er der mulighed for at lege individuelt eller sammen med sjippetovet. Vores aktivitet består af 2 dele hvor den første er fastsat og foregår med coaching, hvorefter vi bevæger os over i den eksperimenterende del. det er vigtigt at pædagogerne er opmærksomme på, at det kan være grænseoverskridende for nogle at deltage. Det er derfor vigtigt, at der findes andre muligheder for deltagelse, med en pædagogisk bagdør. Under sjipning kan det være at man i del 2, kan hjælpe med at svinge torvet når vi sjipper bue, eller muligheden for at lege med tovet ud fra egne lyster.

Indhold:

I del 1 er det pædagogen, der viser øvelserne og børnene, der forsøger at efterligne. På den måde er indholdet rimelig fastsat i denne del. I del 2 er pædagogen til stede, men den mere eksperimenterende tilgang giver børnene medbestemmelse mulighed for at udvikle aktiviteten.

Rammefaktorer:

Pædagogerne er underlagt de regler der er sat fra staten og institutionen selv. Det ville være de formelle rammefaktorer. De uformelle rammefaktorer kunne være hvis pædagogerne ikke deltager og dermed hæmmer børns læring. Det er vigtigt at kunne fralægge sig egne holdninger til aktiviteten og være en god rollemodel.

Evaluering og vurdering:

Evaluering er en vurdering af de andre punkter i den didaktiske relationsmodel som vurderingsmodel. Det er her essentielt at finde ud af hvad der har fungeret efter planen, men i særdeleshed finde ud af hvad der kunne gøres bedre.
puce22-sb04