Målet og rammer

  • Vi har flere mål vi vil med aktiviteten, da der er mange gode grunde til at være fysisk aktiv. Det overordnede mål med aktiviteten er at understøtte både den fysiske sundhed – såvel som den mentale sundhed og trivsel. Vi bestræber os i at fremme bevægelseslæringen og understøtte udvikling af en af de grundlæggende grovmotoriske bevægelser nemlig ’’at hoppe’’. Dette gør vi på baggrund af sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for 60 minutters fysisk aktivitet dagligt for børn og unge. Desuden bliver der såvel anbefalet at få pulsen oppe mindst 3 gange om ugen:

 

’’ Med vores nye anbefalinger om, at man skal være forpustet og sommetider også meget forpustet, håber vi, at det bliver mere håndgribeligt.’’  (Sundhedsstyrelsen, 2023)

Sundhedsstyrelsen mener derudover at det at være fysisk aktiv, forebygger en lang række lidelser og sygdomme (Sundhedsstyrelsen, 2023). Derudover kan der være flere udviklingsmuligheder ved bevægelsesaktiviteter end blot det fysiske og motoriske, nemlig børn og unges sociale, emotionelle, kognitive indlæring hvilket muligvis kan understøtte børns mentale sundhed og trivsel.

’’Kroppen er noget, der både bidrager til at skabe og er påvirket af sanselig-perceptuelle, følelsesmæssige, kognitive, sociale og kulturelle forhold. Således indgår det kropslige som en konstituerende faktor i drøftelserne, som gælder trivsel og velvære, social inklusion og eksklusion, selvværd og identitet, individuel og social læring og udvikling, barnets relation til verden og dermed i dannelsesprocesser i almindelighed’’ (Moser, 2012, s. 17)

 

Dette kan forstås som at der ofte er flere elementer i spil i bevægelsesaktiviteter.

  • Målgruppen er børn og unge fra 6 år.
  • Deltagerantal: 2-30
  • Fysiske rammer og materialer: Først og fremmest skal man bruge sjippetove. Det ville være godt med en gymnastikhal, men når man kun er to deltagere, kan man sagtens opsøge plads andre steder såsom en gang eller et mindre lokale. Desuden kan man også tage aktiviteten uden døre både med få eller flere deltagere.

  • Indhold

Didaktik og sjipningsserie-aktivitet

Vi har taget udgangspunkt i sjippe aktivitet, hvor det bl.a. omhandler, at vi har fokus på den bevægende krop, dette betyder at man er optaget af det at ”kan”. Her gælder det om at prøve sig frem fysisk igennem bevægelse. Eksempelvis kan man gøre dette ved, at øve sig med at sjippe og herunder evt. udvikler på nye måder at sjippe. Derudover er det også relevant, at man samtidig kan indgå i den sociale krop ved, at kommunikere og samarbejde med hinanden igennem aktiviteten, hvor man eksempelvis kommunikere om, hvordan man kan sjippe sammen parvis, når vi inddeler deltagere i små grupper – og hvordan man samarbejder om forskellige øvelser og kan blive enige om koordinering og planlægning af små aktiviteter, som deltagerne ønsker at fremvise. Vi har også igennem aktiviteten fokus på den taktile sans, her er det vigtigt at fornemme, hvordan man håndterer sjippetovet og evt. hastigheden, hvor det er vigtigt for den enkelte at prøve sig frem – hvor hurtigt eller langsomt det kan kræve at svinge – og hvor mange omgange man evt. kan hoppe, hvis man eksempelvis svinger sjippetovet hurtigt. (Dam, 2020, s. 163-165)

En anden fokus vi også har er bl.a. kropslighedens kreative dimension, som også kaldet den skabende krop. Da vi i vores aktivitet har planlagt, at aktiviteten har en legende dimension, er der mulighed for at deltagerne kan være kreative i denne proces. Her kan der prøves frem med, hvad man evt. har lært fra barndommen at kunne sjippe og bidrage med, og evt. inspirere hinanden og opfinde nye måder, at sjippe sammen og enkeltvis. I den forlængelse er der også mulighed for den udtrykkende krop, her kan man muligvis skabe sin egen måde at sjippe på, man kan evt. gøre det med musik i baggrunden og skabe sin egen effekt, dette er med til at åbne mere op for den legende udtryk. Den kulturelle krop kommer til syne ved, at vise hvad man ”kan”, her bliver det tydeligt, hvor meget vi hver især kan sjippe forskelligt. (Dam, 2020, s. 165-166) I den anledning er det relevant for os som pædagoger, at kunne organisere og planlægge en aktivitet, hvor vi evt. kan få energi og evt. glæde af at kunne sjippe sammen på tværs af hold.

 (Bevægelsesaktiviteters kropslige dimensioner og perspektiver)

Litteraturliste

Dam, J. (2020). Idræt og bevægelse. I Tæt på pædagogik: grundfaglighed på pædagoguddannelsen. København: Hans Reitzels Forlag.

Moser, T. (2012). Det kropslige barn – nogle tanker om kropslighed og dannelse. I T. Moser, Motorik og bevægelse i børns liv. Aarhus: ViaSystime.

Sundhedsstyrelsen. (12. juni 2023). www.sst.dk. Hentet fra Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/nyheder/2023/hvert-skridt-taeller-men-det-er-vigtigt-ogsaa-at-blive-forpustet

 

 

Navn: Shada Al-Kabbani og Hatice Yildiz

 
pucf22-sb01