Mål og målgruppe
Målet med aktiviteten er, at deltagerne tilegner sig erfaringer inden for aktiviteten og videre udvikler deres finmotoriske færdigheder. Disse færdigheder kan også trækkes over på andre aktiviteter, hvor de kan gavne både sikkerhed og evner. Derudover kan aktiviteten være med til at udvikle evner der kan bruges senere i livet.
Vi har valgt målgruppen dagtilbud, hvor vi har fokus på mellemgruppen i børnehaven, det vil sige de 4-5-årige.
For at have både sikkerhed og læring prioriteret, vil denne aktivitet forgå med en mindre gruppe børn af 4-8 børn, som understøttes af en gruppe studerende (2-3 personer) samt mindst et pædagogisk personale fra institutionen som aktiviteten afprøves i. Dette valg har vi gjort både for at skabe et samarbejde med institutionen om aktiviteten, men også for at skabe sikkerhed, i form af at personalet kender børnene og deres individuelle egenskaber.
Fysiske rammer og materialer
Aktiviteten kan forgå alle steder, hvor ressourcerne er tilgængelige for aktiviteten, dog er naturområder væk fra institutionen at fortrække. Hvis dette ikke kan opfyldes, kan aktiviteten også forgå udendørs i institutionen hvor man har et afgrænset område med faste regler for at opretholde et sikkert aktivitets- og læringsmiljø. Et sådanne område kan fx. Være ved et borde bænke set placeret afsides på legepladsen, eller ved et bålsted, hvis dette er tilgængelig i institutionen.
Materialer:
-
- Kartoffelskrællere
- Dolke (spidse og stumpe)
- Grensaks
- Sav
- Træ og pinde
- Førstehjælpstaske (plaster og rent vand)
- Kartoffelskrællere
For at udfører denne aktivitet kræver det en blanding af almindelige materialer man ofte kan finde i institutionen, så som træ og pinde, samt kartoffelskrællere og førstehjælpstaske, derudover kan man være heldig at institutionerne har save og grensakse i et redskabsskur. Dog kræver det også indkøb af materialer som dolk, save og grensakse, hvis ikke dette findes i institutionen. Disse materialer kan for en institution være dyre indkøb at gøre sig.
Til afprøvningen af aktiviteten, har vi fået mulighed for at låne disse materialer gennem KP, hvilket gør at omkostningerne for institutionen bliver minimale. Derudover vil vi primært benytte hyld til at snitte i, da hyld har en bark der er nem at skrælle og snitte i, som begynder materiale.
Indhold
Vi vil ligge ud med at introducerer aktiviteten, hvor vi har fokus på sikkerhed og hvordan agerer når man har med dolke, og generelt farligt værktøj at gøre.
Hertil vil vi demonstrere teknikker for hvordan man holder en kniv, måder at snitte på, inspiration til eventuelle projekter. Dette for at etablere en basis sikkerhed, hvor vi selv viser ting frem i starten, for at undervisningen ikke kun bliver boglig, men vi også selv demonstrer, for at undgå misforståelser.
Herefter vil vi også fastsætte følgende regler omkring aktiviteten før den går i gang.
- Altid sid ned med dolken (gå ikke rundt)
- Hav god afstand til sidemanden (minimum en arms længde)
- Snit altid væk fra dig selv og ned mod jorden
Herefter kan snitningen påbegyndes, den første aktivitet går ud på at alle deltagerne skal snitte en tryllestav, her glæder det om at skrælle og snitte al bark af pindene så træet bliver glat og hvidt.
Mindre børn der ikke har prøvet at snitte med en dolk før, får først en kartoffelskræller for at lærer bevægelsen samt teknikken der skal benyttes for at fjerne barken på pinden. Når denne teknik er opnået, kan man gå over til at børnene får en stump dolk at snitte med, hvor de med vejledning fra den voksne kan påbegynde snittefasen. Her opnår de den nødvendige motoriske udvikling for at kunne meste håndteringen af en dolk.
Som børnene udvikler sig i deres snittefærdighed, vil vi kunne tilføje flere elementer til aktiviteten, som gradvist ville udfordre børnenes færdigheder og lede til yderligere motorisk udvikling.
Vi har fundet inspiration til udarbejdning af aktiviteter gennem Grønne spirer og Frilufts rådets inspirationskatalog “Ro, hygge og snitterier”.
Faglige og didaktiske overvejelser
Grundet det integrerede behov for fin motorik samt brug af værktøj i os menneskers overlevelse, er det essentielt at vi udvikler vores evner her for. Dertil kommer aspektet at der er behov for udvikling i os menneskers liv, hvortil personlig udvikling samt udvikling i evner er nødvendigt for vores overlevelse. Et eksempel på dette ser vi tidligt hvor små børn udvikler deres evner til at gå, tale og forstå handlinger og begivenheder der foregår omkring dem.
Dette kan rykkes direkte over og bruges som argument for vores valg af målgruppe. De yngre børn, hvor en basis motorik og forståelse er indlært, og en videreudvikling af evnerne er nødvendig. Dette udelukker dog ikke ældre målgrupper, men dertil ville man blot tilføje et yderligere udfordrende element til læringen, for at stimulere deres højere udviklingsniveau, eller blot tørtræne basisevnerne.
Rent didaktisk er aktiviteten meget fokuseret på konceptet om “Learn by doing”, hvor det at prøve sig frem, med sine egne hænder, og mindst mulig indvirken fra pædagoger eller lærer, er vejen frem. På samme måde som at man i de ældre år, kan lære meget af at se andre køre bil, eller lave mad, men ens evner først rigtig kommer i spil når man selv forsøger sig med aktiviteterne.
Hold PUCF22-NU01, Gruppe 4: Emilie Erforth Worch, Stephanie Jaworski & Emil Skøtt Hedels
Litteratur:
Schunck, Lenette. Ro, hygge og snitterier. Grønne spirer. https://groennespirer.dk/files/media/document/Ro%20hygge%20og%20snitterier.pdf
pucf22-nu01
pucf22-nu01
pucf22-nu01
pucf22-nu01
pucf22-nu01
pucf22-nu01
pucf22-nu01
pucf22-nu01