Aktivitet:

  1. Vi bruger 1-2 gange på at samle skrald i nærmiljøet med en børnegruppe. Efter vi har samlet skrald, så tager vi en snak med børnene om hvad skrald er – nedbrydeligt og ikke-nedbrydeligt skrald. Vi snakker om hvorfor det er dårligt, at vi smider skrald i naturen, hvad det gør ved naturen. Vi viser billeder af forskellige tings nedbrydningstid, og snakker om hvad de forskellige ting er, og hvor lang tid det tager at nedbryde samtidig med at vi veksler viden med børnene og hører deres perspektiver på, hvad de tænker skrald er.
  2. Ud fra det skrald vi har samlet, får børnene i mindre grupper af 3-4 børn hver deres A3 ark, hvor de skal bruge det indsamlede skrald til at kreere deres egne skraldemonstre eller foderhuse ud af mælkekartoner, som vi havde valgt at lave med vores målgruppe. Aktiviteten styrker børnenes kreativitet, og de får en mulighed for at se hvordan man kan genanvende skrald på en sjov måde.

Didaktiske overvejelser:
Aktiviteten iværksættes for at inddrage børnene i den bæredygtige udvikling, som der er stor fokus på i samfundet for tiden. Målet med aktiviteten er at danne børnene til at få et bæredygtigt syn på naturen, at have overvejelser om hvordan vi passer på naturen, og at give børn sanseoplevelser i naturen. Målet er desuden at starte den tidlige naturdannelse hos børn, så de bliver opmærksom på, at vi skal beskytte den klode, vi har. Ved at vi genbruger skrald, lærer børnene at skrald ikke altid bare er skrald, men kan genbruges til kreativ leg og læring og ende op med et nyt produkt. 

Vi har arbejdet ud fra SMTTE modellen, da det er et godt redskab til at planlægge og evaluere på aktiviteter. Vi skal både tage stilling til hvorfor, vi gør, som vi gør, hvordan vi gør det og hvad der skete, da vi gjorde det.     

Teoretiske overvejelser:
Nogle af grundene til at arbejde pædagogisk med et bæredygtigt fokus, er at det bl.a. står beskrevet i Den styrkede pædagogiske læreplan. Her står der, at naturen er et grundlag for at arbejde bæredygtigt og i samspillet mellem menneske, samfund og natur. En anden grund er at være med til at løfte opgaven om at indfri FN’s 17 verdensmål. Verdensmålene tager udgangspunkt i en bæredygtig udvikling for både mennesker og vores planet. 

Ifølge Steen Hildebrandt spiller bæredygtigheden også en rolle, da der bliver snakket om, at vi skal beskytte naturen for de fremtidige generationer. Han siger: “Udvikling der imødekommer de nulevende menneskers behov uden at skade fremtidige generationers muligheder for at få deres behov tilfredsstillet”.

Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, forklarer også hvorfor det er vigtigt, at vi får sat en stopper for menneskeskabt affald i naturen: “Når vi smider affald i naturen, har det en direkte indflydelse på naturen, og det er særligt plast, som er den store synder. Dyrene har stor risiko for at blive fanget og dø i det affald og emballage, som smides.” Især plastik er skidt for vores natur, da plastik bliver til miljøskadeligt mikroplast, som ender i vores vandmiljøer og i havet. “Undersøgelser af danske havfugle og fisk viser, at de har mikroplast i deres maver, lige som mikroplast i vandet kan binde andre kemikalier til sig. Derfor er mikroplast et potentielt rigtigt stort problem,” siger Maria Reumert Gjerding. 

Naturdannelse af børn er vigtigt, og Niels-Christian Levin Hansen, formand i Friluftsrådet, beskriver meget godt hvorfor: “Når børnene får et godt forhold til naturen i sin barndom, er de også mere tilbøjelige til at passe på den, mens de vokser op. Naturdannelse af børn er vigtig, ikke kun fordi det kan udvikle og styrke børnene fysisk og socialt, men også fordi de får en grundlæggende forståelse af, at vi skal tage vare på vores natur og miljø.”

Indlæg af:
Sinem Ozyigit
Nanna Vitoft
Daniel Lyons
Caroline Friis Nielsen
puce17-nu01
puce17-nu01
puce17-nu01