Skumbold-ræs
Mål og rammer:
Målet med aktiviteten:
Formålet med aktiviteten er at støtte udviklingen af motoriske færdigheder, sociale kompetencer, bevægelsesglæde og samarbejde inden for social- og specialområdet. Gennem legen udfordres deltagerne både fysisk og socialt, hvilket fremmer deres evne til at indgå i fællesskaber, styrker deres kropsbevidsthed og motiverer dem til aktiv deltagelse.
Målgruppe/aldersgruppe:
Aktiviteten er tilpasset inden for social- og specialområdet. Den kan også justeres til forskellige aldersgrupper med kognitive og fysiske udfordringer, alt efter deltagernes individuelle behov og funktionsniveau.
Deltagerantal:
Aktiviteten kan tilpasses alt efter antal deltagere og de skal minimum opdeles i to hold.
Fysiske rammer og materialer:
- En indendørs eller udendørs flad bane (f.eks. en multisal eller et område uden mange forhindringer).
- 4 kegler eller markeringer, der fungerer som målestationer.
- En blød skumbold, der sikrer, at alle kan deltage.
- Plads til, at deltagerne kan bevæge sig frit mellem keglerne og udføre fysiske udfordringer.
Aktivitetsbeskrivelse:
Deltagerne opdeles i to hold. Aktiviteten spilles med en skumbold, som enten kan kastes eller sparkes til. Formålet er at samle point ved at løbe forbi kegler, som er placeret på banen, og samtidigt udføre bestemte bevægelses udfordringer mellem keglerne.
Spilforløb:
- Holdene starter fra udgangspunktet, og bolden bliver enten kastet eller sparket afsted.
- Når bolden lander, skal den afleveres tilbage til opgiveren (spilleren, der kastede/sparkede bolden). Dette sker ved, at bolden sendes igennem alle holdets spillere i en kæde, hvor den skal gå hen over hovedet på hver enkelt spiller, før den når opgiveren.
- Mens bolden er i spil, løber holdets spillere mod forskellige kegler for at samle point. Der er 4 kegler, og pr. runde kan holdet score op til 3 point (1 point pr. kegle).
Udfordringer mellem kegler:
- Kegle 1 til 2: Spilleren skal hinke.
- Kegle 2 til 3: Spilleren skal løbe baglæns.
- Kegle 3 til 4: Spilleren skal lave krabbegang.
Pointsystem:
- Hver kegle, der nås, giver 1 point, bortset fra den første.
- Hvis en spiller ikke udfører den korrekte bevægelse mellem keglerne, får holdet minuspoint for den pågældende kegle.
- Hvis en spiller ikke når frem til en kegle, inden bolden er sendt tilbage til opgiveren får også et minuspoint.
Regler:
- Spillerne kan ikke “dø” i spillet, men de stopper ved den kegle, de er nået til, når bolden er sendt retur til opgiveren. De løber ikke tilbage til start, men bliver ved deres sidste kegle, indtil næste runde begynder.
Formålet med aktiviteten er både at samarbejde som hold og at udføre de fysiske udfordringer korrekt for at score så mange point som muligt.
Faglige og didaktiske overvejelser:
Vi har taget udgangspunkt i spilhjulet og tilrettelagt vores aktivitet didaktisk efter det. Rundbold giver mulighed for at fremme inklusion, motoriske færdigheder og sociale kompetencer. Som en holdsport giver det deltagerne mulighed for at samarbejde, kommunikere og lære om strukturer og regler i et trygt miljø. Aktiviteten kan styrke selvværd gennem succesoplevelser, når man rammer bolden eller scorer et point. Desuden er rundbold fleksibelt og kan tilpasses forskellige behov, hvilket gør det ideelt for både børn og voksne med særlige udfordringer. Det skaber en balance mellem leg, læring og bevægelse, der støtter den fysiske og sociale udvikling.
Navne:
Stine, Isabell, Signe & Vivia
puce22-sb02