Hvad er skyggeteater?
Skyggeteater er i bund og grund, som navnet siger, teater lavet med skygger. Hovedingredienserne til et skyggeteater er et hvidt lærred, lys og et objekt der fremkalder skyggerne. Disse objekter kan være alt fra dukker, udklippet figurer eller mennesker.
Grundstenen for opsættelse af et skyggeteater er at finde et så mørkt rum som muligt, spænde et lærred op, og sætte skarpt lys op bagved lærred. På den måde kan de medvirkende fremkalde de ønskede skygger, både hvis de laver skygger med sig selv, eller andre remedier. Baggrundslyset kan ligeledes fremkaldes på forskellige måder, og kan eventuelt komme fra en lampe. Man kan med fordel ændre lyset farver, for at ændre stemningen i teateret. Dette kan gøres ved at sætte f.eks. silkepapir foran lampen. Derudover kan man bruge en projekter, som fremviser de ønskede stemningsbilleder.
Hvorfor valgte vi skyggeteater?
Vi har valgt skyggeteater fordi det er en kollektiv udtryksform fordi der er samspil indbyrdes imellem deltagerne. Aktiviteten er lystbetonet, og der er mulighed for fri udfoldelse indenfor fastlagte rammer. Man kan her sige at der er tale om den æstetiske fordobling. Dette kan forklares ved at ”Dobbeltheden opstår, i og med at de enkle deltager løbende i processen supplere og komplimentere hinandens formudtryk, hvorved nye former og ny indsigt udvikles. Det særegne er, at deltagerne på én gang er til stede i processen som sig selv og som rollefigurere med bevidsthed om både sig selv, de andre og fiktionen” (Austring & Sørensen, 2006). Dette så man i børnenes samspil og samarbejde i og omkring rollerne.
Hvad er en parafrase?
En parafrase er en omskrivning eller omdigtning af et allerede nedskrevet kendt værk. Et eksempel på en parafrase er ”Den lilla møghætte og pulven” af Rune T. Kidde. Her har Kidde omdigtet ”Den lille rødhætte og ulven” så historien for en helt anden klang.
Vores parafrase:
Vi valgte at omskrive ”de tre bukke bruse” til ”de tre rensdyr og julemonsteret”. Selve historien har samme klang som originalen, dog med rensdyr og julemonsteret i hovedrollerne. De tre rensdyr skal over en gammel bro, hvor julemonsteret bor. En efter en går de over, og julemonsteret brummer ”Hvem er det der tramper på min bro”. I dette eventyr er det ikke rensdyrene som monsteret vil have/æde, men derimod deres julegaver.
Vi har valgt at skrive eventyret om til et juleeventyr, da projektet løber af stablen i december måned.
Vores forudsætninger:
I vores didaktiske overvejelser har vi i vores målsætninger haft for øje, at skyggeteater styrker børnenes sociale kompetencer. Her får de mulighed for at udvikle deres samarbejdsevner, og de lærer at tage hensyn til hinanden. De lærer at tage imod input og udtrykke sig. Ydermere udvikles de sproglige kompetencer, da børnene skal fremsige replikker og fortolke dem efter deres eget ønsket tonefald. Børnene får mulighed for at udforske deres kropsbevidsthed og kropssprog.
Derudover udvikler børnene deres selvtillid, ved at blive udfordret og styrket i at turde at stå frem foran sine venner.
Disse kompetencer udvikles ikke ved en enkelt afprøvning, men derimod et længerevarende forløb.
Gruppe 1
Lotte, Johanne & Nikoline
CPF16b-KU11
december 12, 2017 at 5:47 pm
Flot opgave.