Intro
Dette er en dynamisk boldleg med et twist. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i børn i udskolingen, men jeg ser, at denne leg lige såvel kan målrettes børn i indskolingen. Der er 4 faser for at lære målgruppen reglerne.

4 Faser [ca. tid]:

Dødbold [3 min]

Slipsefanger [3 min]

Slipsbold (alle mod alle) [3 min]

Slipsbold (2og2) [5 min]

 Du skal bruge:

1 skumbold pr. person

2 slips pr. person

Regler ved de 4 faser:

1: Dødbold/dodgeball:
Bliver man ramt af en modstanders bold, så sætter man sig ned, man kan ikke leve op igen.
Når man rører en bold, skal man blive på stedet.
Max én bold pr. person.		 2: Slipsefanger:
Alle har to slips; et hængende løst i bukserne i hver side.
Bliver bare et enkelt slips taget, så sætter man sig ned, man kan ikke leve op igen.		 3: Slipsbold
(alle mod alle):
Regler for dødbold og slipsfanger på samme tid.		 4: Slipsebold
(2 og 2):
Find sammen med en person, som du ikke kender særligt godt.

 Hvorfor slipsebold?
Denne leg har særligt fokus på inklusion, fysik og selvbestemmelse. Den er især tænkt, som et alternativ til den klassiske boldleg dødbold/fanta/dodgeball, som jeg oplever er meget populær i skolen. Legen er et forsøg på at favne bredt i kompetencer og netop i selvbestemmelsen af hvilke kompetencer, som den enkelte vælger at benytte.
Boldene vil være af skum, hvilket dæmper truslen fra stærke kastere. De mange hold gør, at stærke løbere også bliver nødt til at tilpasse deres løb i forhold til modstandere. Man kan desuden vælge taktik, om man vil angribe med bold eller gå efter andres slips. En svaghed ved legen er en langsom opstart, eftersom der eksisterer mange regler, og dette bl.a. kan ødelægge flow. En måde at møde dette er, at have fokus på at de første 3 er opvarmning. Desuden er håbet, at ved en forklaring delt op i faser, kan den enkelte forstå mere, føle sig tryg og hurtigt nå til selve ”slipsebold (2 og 2)”, hvor flow forhåbeligt vil kunne opnås.

Analyse ved Mosers Blomst
Slipsebold vil forhåbeligt gennem det sociale blad skabe rammer for dem som er teamet op til at samarbejde og skabe kommunikation. Kognitivt kan det være at flere ting kommer i spil; f.eks. hukommelse (de mange regler), erkendelse (”måske skal jeg ikke være så defensiv”), problemløsning (”vi dør hurtigere, hvis vi splitter op, så lad os blive tæt sammen”). Denne leg lægger op til meget bevægelse, derfor kommer det sansemotoriske i spil, eftersom man skal placere sig i forhold til modstandere, medspillere og bolde. Denne legs kompleksitet samt mulighederne for selvbestemmelse vil forhåbeligt emotionelt skabe en ny oplevelse hos den enkelte, f.eks. et skjult talent som vil have indflydelse på deres identitetsdannelse.

Christian Bruun Hagn-Meincke, CPF16o-SB11B – Grp 8, 101163026.

CPF16o-SB11B
CPF16o-SB11B
CPF16o-SB11B