Snitteværksted – Blomster i træ

 

Vi vil præsentere en snitte-teknik, inddrage vores medstuderende og give dem mulighed for at snitte deres egen blomst.

 

Aktiviteten kan finde sted i forskellige praksis og henvende sig til en bred målgruppe.
Vores målgruppe er borgere på social- og specialområdet.
Aktiviteten kan f.eks. anvendes i skole- og fritidsinstitutioner, hvor brugerne kan have indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelse og  kommunikationsvanskeligheder. Dette kan være børn og unge, der er diagnostiseret med Autismespektrumforstyrrelse og ADHD. 

 

Materialeliste – Dette skal du bruge

  • Snitteknive (med rund spids)
  • Grillspyd af træ
  • Grensaks
  • Fukssvans
  • Naturfarve, såsom rødbede, rødkål, gulerod eller lign. 
  • Frisk/fugtigt træ, 10-15 cm. f.eks. hyldegren eller ahorn.

 

Arbejdsgang – Sådan gør du

Grib kniven og placer knivbladet ca. 5 cm. fra pindens ende.
Med din fri hånd placerer du din tommelfinger på knivryggen – dette kan hjælpe dig med at kontrollere dine snit.
Snit en tynd spån, væk fra dig selv og stop ca. 1 cm. fra pindens ende.
Med hjælp fra kniven, skal spånen vippes op. Når spånen er vippet op, kan du bukke den yderligere med dine fingre.
Anvend samme teknik og fortsæt med at snitte flere spåner (blomsterblade). Gør dette hele vejen rundt om pinden.
Når blomsterbladene ser ud som du ønsker, skubber du et grillspyd ind i pindens marv. Grillspydet skal forestille blomstens stilk.
Blomsterne kan farves med naturfarver.

Nedenfor ses et eksempel på hvordan vores blomster kom til at se ud. 

 

 

Den didaktiske relationsmodel (Hiim og Hippe, 1997)

(Wiegaard, 2016)

 

Læringsforudsætninger

Børn og unge på specialområdet kan have forskellige og andre forudsætninger for deltagelse end børn og unge i almen skoleregi. På specialområdet kan der forekomme større differentiering hvad angår deltagernes kompetencer og muligheder. Hertil kan det være nødvendigt at tilpasse aktiviteten til den enkelte deltager. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel kan derfor anvendes som et didaktisk redskab før, under og efter aktiviteten (Wiegaard, 2016). Børn og unge med Autismespektrumforstyrrelse og ADHD kan opleve at have udfordringer med deres mestringsevne og derfor ønsker vi at have øje for hvordan vi kan understøtte den enkelte bedst mulig i at mestre aktiviteten (Lazarus, 2006).

 

Rammefaktorer 

En snitteaktivitet kan finde sted mange steder, både indenfor og ude i naturen. Med forbehold for sikkerhed, er det mest hensigtsmæssigt, at deltagerne sidder ned, f.eks. på en taburet, en bænk eller lign. Det er ligeledes vigtigt,  at der er passende afstand til de øvrige deltagere. De fysiske rammer kan kræve ro og give mulighed for koncentration og fordybelse. Dertil vil vi ved seminardagen inddele deltagerne i tre mindre grupper,  for bedre at kunne understøtte den enkelte (NUZO, Vygotsky). Hvis aktiviteten kan opleves for svær for nogle eller for nem for nogle andre, kan det skabe uro og dermed påvirke målet med aktiviteten. 

 

Mål 

I denne aktivitet vil vi bl.a. formidle faktuel viden omkring, hvilke træsorter, der kan egne sig til snitteaktiviteter. Aktivitetens mål kan foruden, centrerer sig om kropslige fornemmelser, sanseoplevelser og erfaringer. Målene kan ligeledes omhandle deltagelse og fællesskabsoplevelser. Kognitivt kan aktiviteten bidrage til at styrke individets forestillingsevne og kreativitet, og psykisk målrettet, kan aktiviteten give deltagerne mulighed for at opnå selvfølelse og selvtillid, mestring.

 

Læreprocessen

Vores overvejelser omkring læreprocessen kan omhandle hvordan vi kan skabe lige deltagelsesmuligheder trods deltagernes eventuelle forskellige forudsætninger. Motivation kan spille en rolle og hertil kan vi have fokus på at præsentere aktiviteten konkret, præcist og kort, da dette kan medvirke til at det bliver mere overskueligt for den enkelte. Vi kan starte med at fortælle om træsorter, der egner sig bedst, skitserer nogle vigtig forbehold/snitte regler og herefter demonstrerer hvordan produktet snittes.

 

Indhold 

Som beskrevet i mål for aktiviteten, kan indholdet omhandle kropslige sanser. Børn og unge på specialområdet kan som tidligere beskrevet have udfordringer med deres koncentration og mestringsevne. Denne aktivitet er udvalgt med henblik på at udfordre og støtte disse udfordringer. Ydermere kan aktiviteten have fokus på fællesskab og lige deltagelse, inklusion i et fællesskab. Når der er inklusion i et fællesskab, kan det dermed også være nemmere for den enkelte at få lyst til at gennemføre aktiviteten (Bohr, 2016).

 

Vurdering

Undervejs og efter aktiviteten kan vi opsøge feedback fra deltagerne. Vi kan lægge mærke til, om den enkelte deltager forholder sig nysgerrig og er koncentreret. Hertil kan en deltager opleves som nysgerrig, hvis der f.eks. stilles spørgsmål til aktiviteten eller udførelsen eller opsøger hjælp.

 

Litteraturliste
Didaktiske overvejelser:  Wiegaard, L. (2016). Bevægelse og idrætsaktiviteter i pædagogisk praksis, I: Gravesen, D.T. (red.). Pædagogik – introduktion til pædagogens grundfaglighed. København: Hans Reitzels Forlag.

 

Lazarus, R. (2006). Stress og følelser: en ny syntese. Akademisk Forlag.

 

Inklusion: Bohr, J. (2016): Inklusion – fællesskabets pædagogik I: Gravesen, D.T. (red.). Pædagogik – introduktion til pædagogens grundfaglighed. København: Hans Reitzels Forlag.

 

Udarbejdet af Christina Skovsager, Rasmus Ring Larsen & Olivia Domino
pucf21-nu02