”Stik-trold”
Målgruppe: De ældste børnehavebørn. 5-6 år
Sted: Aktiviteten foregår udenfor, hvor der er masser af plads at løbe rundt på. Gerne en form af ramme omkring en bane. Fx en indhegnet boldbane, eller 4 kegler der et stillet op, som danner en stor firkantet bane.
Vores mål med denne aktivitet er at fremme børns motivation til bevægelse og livskvalitet. Denne fusions aktivitet giver børnene mulighed for at opleve en indre motivation, ved at de kan være selvbestemmende, for brugt deres kompetencer og få skabt et tilhørsforhold. Denne aktivitet har til formål at forme, danne og udvikle børn sammen som en gruppe, og også enkel vis. Tanken er at de kan spejle sig i hinanden, hjælpe hinanden, udvise omsorg og medfølelse for hinanden, støtte og skabe et bånd som kan være med til at give børn en følelse af at ”høre” til noget, som fx en gruppe.
”stik-trold” er en fusions aktivitet af legen stikbold og legen ståtrold. Først skal der vælges en fanger, det er op til den voksne/dommeren at vælge en der har lyst. Aktiviteten går ud på at der er en der skal ”fange” de andre med en bold (skum bold), som i Stikbold. Bolden skal være fast, men ikke hård, og så skal den være lidt mindre end en håndbold. Når fangeren rammer en af de andre med bolden, skal den der er blevet ramt, blive stående og stille sig med spredte ben, som i Ståtrold. Den der er blevet ramt/fanget af bolden, kan blive befriet af de andre. Dette gøres ved, at der er en der kravler ind imellem benene på den der er blevet ramt. Man kan ikke blive ramt/fanget når man er inde mellem benene på den som man prøver at befri. Her er der ”helle”. Dog er det ikke muligt at forblive under benene (i Helle) i længere tid. Det gælder for fangeren om at ramme alle de andre, så der til sidst ikke er flere der kan befri hinanden. Når alle er blevet ramt/fanget af bolden, er legen forbi og en ny runde kan startes.
Hvis det er for svært for fangeren at være alene om at fange de andre, kan der tilføjes en ekstra fanger, så det bliver svære for de andre at undgå at blive ramt af bolden.
Af: Thomas Holm Hansen og Tina Cecilie Myrung
Holdnavn: Puce17-sb61
Valgfag: Sundhedsfremme og bevægelse