Hvad vægter egentlig højest for brugere med psykiske lidelser? Er det forståelsen for bæredygtighed, eller er det sociale bæredygtigheds aspekt faktisk et langt vigtigere område at have fokus på? Dette er et spørgsmål vi har haft en del fokus på gennem vores valgfag natur og udeliv, da bæredygtighed også blev en stor del af modulerne.

Shelterpladsen blev basen for vores aktivitet

Som kommende social- og specialpædagoger har vi tænkt i muligheder for netop at bruge naturen, og samtidig være bæredygtige på en måde som vi tænker giver mening for vores brugergruppe.

“Udgangspunktet skal være ”direkte sanseoplevelse i autentiske miljøer”, som kan skabe læring om natur- og kulturfænomener på en sådan måde, at hukommelsen stærkt understøttes.”

(Dahlgren og Szeczepanski, 2001)

For os var det en vigtig del af processen at der var brugerinddragelse, at de var med ude og få hænderne i jorden, så det kunne styrke forståelse og viden omkring den natur vi gjorde nytte af i vores aktivitet. Da vi ikke kendte brugerne og deres færdigheder, så vi det som en styrke, at de i forvejen allerede var bekendte med den valgte lokation for aktiviteten. Dette var også med til at de kunne tage del i rammesætningen, da de var trygge i omgivelserne.      

Den gruppe vi har beskæftiget os med under vores feltbesøg, er fire unge fra et bosted i alderen 20-25år med forskellige psykiske lidelser blandt andet inden for autisme og medfødt hjerneskade. Vores aktivitet gik ud på at de skulle finde urter vi derefter kunne bruge til at lave fladbrød og hjemmelavet urtesmør med.

Vores didaktiske overvejelser gik på den naturvidenskabelige metode, så vi sa

mmen kunne undersøge og være nysgerrige på skovens natur og finde ud af hvad vi kunne bruge derfra til vores mad. En vigtig milepæl for os var netop også den sociale bæredygtighed, at vi løfter hinanden og alle er en del af fællesskabet.

Social bæredygtighed lægger vægt på de menneskelige faktorer. Det handler om at sikre inklusion og diversitet. Adfærd og velbefindende er afgørende for at skabe et velfungerende miljø (Månsson, 2013).

i vores formidling af vores tiltag, var det for os vigtigt at give plads til tilfældigheder og uventede hændelser. Vi ville sørge for at aktiviteten ikke kun foregik på vores præmisser for på den måde at holde brugernes interesse. Den udforskende og undersøgende arbejdsmetode blev hurtigt aktuelt.

“Både det udforskende og naturvidenskabelige arbejde tager som regel udgangspunkt i et en opdagelse, et spørgsmål eller et problem, der opstår i kontakten med et materiale, et fænomen eller en hændelse.”

(Ingela Elfström, 2012)

Brugerne var meget interesseret i de forskellige planter og havde selv en viden de kunne dele ud af. Vi gav os tid til at høre på de enkelte og fordybe os i de ting de fandt.

Det færdige urtesmør