Af Helle Qvist 121160401 & Ulla Kusnitzoff, 12215058 – Modul I, CPF16b-MD 11

• To pædagogstuderendes erfaringer, da de kastede sig ud i at video-observere SFO-børn, som var indkaldt til et “ akut børnemøde”.

Forberedelse betaler sig

Vi blev hurtigt klar over, at vi havde udfordringer, som ville få indflydelse på kvaliteten af observationen: Ingen af os arbejder indenfor skole- og fritid. Men efter flere kontakt-forsøg blev vi endelig, en tirsdag klokken 15, inviteret ind til en SFO i Oslo, hvor den ene af os bor.  Vi kendte ikke børnene – de kendte ikke os – vi vidste ikke på forhånd hvad “børnemødet” handlede om og vigtigst af alt: børnene var uforberedte på, at vi kom og havde ingen erfaring med at blive video-filmet. Til gengæld var de meget interesserede i os og i vores Ipad-kamera, som illustrationerne også viser. Hvordan skulle dette gå, tænkte vi.

Når man beslutter sig for at bruge video til observation, skal man selvfølgelig have et mål og man skal være i stand til at observere uden at forstyrre. Dette blev vi meget opmærksomme på, da vi kom hjem med vores optagelser.

Metode

F.eks. fandt vi først målet efter første video-observation og grov-transkription af “Børnemødet”: “Hvis elever og pædagoger ser filmoptagelser af deres egen adfærd, vil de blive mere opmærksomme på hvordan deres verbale- og nonverbale fremtoning påvirker andre mennesker.” Dette skyldtes, at vi ikke havde mulighed for at forberede os på tema og børn før optagelser.

Efter et par uger skulle vi afprøve hypotesens holdbarhed: vi filmede børnenes reaktioner mens de så sig selv på første video-optagelse. Reaktionerne spændte fra begejstring til flovhed, indtil vi blev afbrudt af en brandalarm og måtte forlade skolen.

Didaktiske metoder

For at bevise hypotesen, lavede vi en SMTTE-model i udvidet form: vi tilførte I for innovation (fornyelsen i form af video) og R for relationer (forholdet mellem elever og pædagog/fællesskabet) = SMITTER.

Men vi vil gerne anbefale endnu en didaktisk model, nemlig Refleksionscirklen som i forhold til vores mål og målgruppe – pædagoger – kan være effektiv, fordi den forudsætter, at vi forholder os meget konkret til observationen på flere planer: Først beskriver man objektivt, dernæst følelsesmæssigt og kognitivt. Herefter evalueres, analyseres og konkluderes der på situationen, som vi har optaget på “Børnemødet”.

I cirklens punkt 3 skal pædagogen overveje hvordan hun vil gå videre og i punkt 6 skal pædagogen udtænke hvordan hun vil handle en anden gang i en lignende situation.

Derfor er vores anbefalinger, at man skal kende målgruppen, som skal være tryg ved at blive filmet og formålet skal være tydeligt. Og endelig anbefaler vi Refleksionscirklen, som kan medvirke til, at man opnår bred indsigt i sin pædagogik så man bliver i stand til at forbedre den.

Litteratur:

Pedersen, C., Refleksionscirklen. I: Håndbog til pædagoguddannelsen, red. Ankerstjerne, T. og Broström, S, s. 472-474, 2. udg, 2015

SMITTER-modellen – lokaliseret 7.12.17 her: http://smitter.dk/innovation.php og her: http://smitter.dk/relationer.php samt her: http://smitter.dk/images/modelmellem.jpg

Søndergaard, Steen (2017) PowerPoint: Analyse af optaget video – på baggrund af

Due, B. L. Multimodal Interaktionsanalyse. Århus: Samfundslitteratur, 2017

CPF16b-MD11

CPF16b-MD11

CPF16b-MD11