Vildkatten
Sundhedsfremme og bevægelse
Sundhedsfremme og bevægelse sigter mod at understøtte kompetencer til at lede og understøtte pædagogiske aktiviteter med fokus på sundhed, trivsel og kropslig udfoldelse i pædagogisk praksis. Forløbet retter sig mod kompetencemålet:
Den studerende kan igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse.

Men hvorfor er det vigtigt? Flere teorier peger på at bevægelse højner trivsel blandt børn.

Aktiviteten
Vildkatten er et brætspil, som er velkendt i mange SFO’er hvilket gør formidlingen af aktiviteten let og simpel. Spillet går ud på, at der er én, som tager et billedkort og viser til deltagerne. Det gælder om at være den hurtigste til at finde det tilsvarende billedkort, for at få et point. Den deltager der ender med at have flest point vinder.
Vi har valgt at omdanne brætspillet til en fysisk aktivitet, for at inddrage bevægelse. Vildkatten er et spil/aktivitet som kan tilpasses på mange forskellige måder. Man kan som pædagog tilpasse aktiviteten, ud fra hvilket fokusområde og mål man har med aktiviteten. Aktiviteten kan igangsættes på forskellige måder. Startpositionen kan varieres ved at man kan starte med at alle deltagere løber fra samme ende. Man kan også fordele deltagerne ud, rundt om banen, eller lade dem løbe fra hver deres ende. Derudover kan aktiviteten også tilpasses forskellige målgrupper, idét der kan løbes, kravles, gå krabbegang og meget mere, for at udfordre eller tilpasse aktiviteten til deltagerne. Aktiviteten kan også perspektiveres over på undervisning, idet man inddrager faglighed til billederne. Det kunne eksempelvis være matematik, med spørgsmål og svar, dansk med grammatik eller geografi med lande og flag. Er deltagerne motorisk udfordret, kan legen også udføres i forskellige tempoer. Pædagogens rolle kan variere, den kan gå fra deltagende til passiv til vejledende.

Aktiviteten kan bruges til relationsarbejde, samarbejdsøvelser og kombinere bevægelse med konkret læring. Den er med til at understøtte børns grovmotoriske udvikling, sanseintegration og træner deltagerne i koordination. Aktiviteten er med til at udfordre den kognitive tænkning og hukommelsen.

Vi har valgt at afprøve aktiviteten med skolebørn, da vi allesammen har skole/fritid specialiseringen.

Hvad kræver aktiviteten
Man skal gerne bruge 70-80 A4 papirer, med forskellige motiver, billeder eller regnestykker alt efter hvad målet med aktiviteten er. Aktiviteten kræver et stort åbent areal, gerne en idrætshal eller græsplæne, alt efter deltager gruppens størrelse og behov. Man skal også bruge fx. en hulahopring til at fordele pointene ud i eller som eventuelle startpositioner.
Afsæt cirka 30-60 min.

Zonen for nærmeste udvikling
Der er tre niveauer inden for udvikling : tryghedszonen, udviklingszonen, og utryghed zonen. Samlet kaldes de for Zonen for nærmeste udvikling. For at et barn skal udvikle sig bedst muligt, er det vigtigt at de ikke sættes i en situation, hvor de rammer utryghedszonen. Hvis de rammer utryghedszonen, hæmmes udviklingen og den pågældende aktivitet er ubrugelig for barnet. Omvendt skal barnet udfordres, således det kommer ud af tryghedszonen og videre til udviklingszonen. Hvis barnet ikke bliver udfordret, er det hæmmende for udviklingen, og dermed en ubrugelig aktivitet. Barnets ideelle situation er, at befinde sig et sted imellem tryghedszonen og udviklingszonen, da det her er den bedste mulighed for udvikling hos barnet. Vi har valgt at belyse denne teori, da nogle børn rammer zonen for nærmeste udvikling, i denne aktivitet.

Handlekompetencer i et kropsligt perspektiv
Helle Rønholt har videreudviklet handlekompetencebegrebet med et kropsligt perspektiv. Det kan være med til at belyse de potentialer og muligheder der kan udvikles gennem bevægelsesaktiviteter og erfaringer med kroppen.
Teorien har fire hovedkompetencer:
Den kropslige kompetence handler om motoriske færdigheder og har betydning for børns omgang med hinanden og syn på sig selv. Barnet vil lære at aflæse andres kropssprog mm.
Den idrætslige kompetence der har særlig fokus på taktik, regler og normer. Her skal børnene lege, prøve, øve og træne.
Den sociale kompetence giver individet mulighed for at forstå og vurdere regler og normer. I fællesskaber skal der forhandles og kommunikeres og børnene kan lære at løse konflikter og se andres perspektiv.
Den personlige kompetence arbejder med barnets selvforståelse og selvopfattelse, herunder at give udtryk for følelser og empati.
(Rønholt og Peitersen, 2008)

Litteraturliste
Rønholt, H. og Peitersen, B. (2008). Idrætsundervisning – en grundbog i idrætsdidaktik. Institut for idræt.

Andersen, P. Ø. og Ellegaard, T. (2012). Introduktioner til centrale pædagogiske teoretikkere. I: Klassisk og moderne pædagogisk teori. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. Side 766-769.

Anders Kjær Ravn – 101171172
Rasmus Bjørnskou Nielsen – 101171140
Simon Lindberg – 101171760
Tess Taylor King – 101171668
Mark Alexander Jakobsen – 101171806
pucf17-sb02