Mål og rammer:
Aktivitetsforløbet fokuserer på temaet vind og har til formål at give børnene en forståelse for vinden som et naturfænomen samt opleve vindens kraft. Forløbet sigter mod at styrke børnenes sansemæssige opmærksomhed, motoriske udvikling, naturvidenskabelige forståelse samt deres nysgerrighed og evne til at opdage og undersøge. Målgruppen er børn i alderen 3-6 år, og hver aktivitet kan gennemføres med cirka 6 børn ad gangen. Aktiviteterne foregår udendørs og varer 30-45 minutter, hvor børnene aktivt kan udforske vindens påvirkning i naturen. Forløbet strækker sig over flere dage, så børnene får mulighed for at fordybe sig i vindens tema og bygge videre på deres oplevelser og læring.
Aktiviteter:
- Pusteleg
Materialer: fjer, blade, små pinde, bomuldskugler, sten, sugerør, vifter, og egen pustekraft
Børnene samler ting fra naturen og eksperimenterer med at få dem til at flyve ved hjælp af pustekraft, sugerør eller vifter.
Forslag: Brug en fortælling til at sætte scenen for aktiviteten ved at beskrive vinden som en magisk kraft, som børnene kan efterligne med deres pust. Fortællingen kan inspirere børnene til at forestille sig, at de styrer vinden og opdager, hvordan den får ting til at bevæge sig.
- Vindjagt med vindmøller
Materialer: 6 små vindmøller
Børnene udforsker legepladsen og undersøger forskellige vindstyrker ved hjælp af vindmøller, både ved jorden og i luften.
Forslag: Brug en fortælling til at introducere jagten på vinden, hvor børnene er opdagelsesrejsende, der skal finde vindens hemmelige gemmesteder. Fortællingen kan hjælpe med at motivere børnene til at bruge deres vindmøller til at opdage steder med stærk og svag vind.
- Flyvende raketter
Materialer: 4 tramperaketter
Børnene skiftes til at træde på tramperaketterne og ser, hvor langt de kan flyve, mens de eksperimenterer med forskellige måder at træde på for at påvirke rakettens flyvetur
Forslag: Brug en fortælling til at gøre aktiviteten spændende ved at præsentere børnene som små astronauter, der sender raketter af sted ved hjælp af vindens kraft. Fortællingen kan gøre det sjovere for børnene at eksperimentere med raketterne.
- Tegne og flyve med drager
Materialer: poser, snor, tuscher og saks
Børnene tegner og personliggør deres egne drager, og derefter eksperimenterer de med at få dragerne til at flyve ved at justere snorens længde og løbe med dem.
Forslag: Brug en fortælling til at motivere børnene ved at skabe en historie om, hvordan vinden elsker at lege med drager. Børnene kan forestille sig, at de arbejder sammen med vinden for at få deres drager til at flyve højt op i himlen
Faglige og didaktiske overvejelser:
Vi har valgt vind som tema i efteråret, fordi det passer godt til årstidens naturlige forandringer, og oplevelsen af vind bliver mere tydelig i efterårsmånederne. Ved at inkorporere vindrelaterede aktiviteter såsom at blæse fjer eller flyve med drager, får børnene mulighed for at undersøge, hvordan vinden fungerer, hvilket fremmer deres nysgerrighed og forståelse af naturfænomener.
Aktiviteterne er struktureret, så de understøtter børnenes naturlige nysgerrighed og lyst til at udforske. Når børnene får lov til at eksperimentere med vindens kraft gennem forskellige materialer og aktiviteter som “pusteleg”, vindmøller, raketter og drager, styrkes deres evne til at observere, undersøge og reflektere over vindens påvirkning. I tråd med natur- og sciencepædagogik er disse aktiviteter designet til at give børnene praktiske erfaringer, der fremmer undersøgelse. Det er vigtigt at give børnene mulighed for at udforske videnskabelige begreber i deres daglige omgivelser, hvor naturen fungerer som både indhold og læringsramme (Damgaard, 2017).
Når aktiviteterne foregår udendørs, for eksempel på en strand eller en åben mark, understøtter det ikke kun børnenes fysiske udvikling, men giver dem også en stærkere forståelse af de naturlige elementer, de er omgivet af. Det giver børnene mulighed for at opleve vindens kraft direkte på kroppen og i naturen omkring dem. Studier viser, at udendørsmiljøer fremmer mere selvstændig og fantasifuld leg og giver unikke muligheder for, at børn kan engagere sig i meningsfulde interaktioner med naturen (Ejbye-Ernst et al., 2019).
Aktiviteterne opfordrer børnene til at stille spørgsmål som “Hvorfor flyver noget bedre end andet?” eller “Hvad sker der, når der er mere eller mindre vind?” Disse spørgsmål introducerer videnskabelig tænkning og problemløsning i overensstemmelse med “metodelabmodellen,” hvor børnene danner og tester hypoteser gennem forsøg og fejl (Damgaard, 2017).
Vi afslutter aktiviteterne med at skabe plads til samtaler, hvor børnene reflekterer over deres oplevelser. Denne metode giver børnene mulighed for at bearbejde deres oplevelser i fællesskab og skabe sammenhæng mellem det, de har erfaret, og det, de har lært. Dialogen understøtter en dybere forståelse og forankring af den nye viden og de nye færdigheder i ‘Natur, Udeliv og Science’ (Damgaard, 2017).
Litteraturliste
Damgaard, B. (2017). Hajer i børnehaven – om natur- og sciencepædagogik. I T. H. Mortensen, Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter. København: Akademisk Forlag.
Ejbye-Ernst, N. (2019). Hvad ved vi om pædagogers arbejde med børn i naturen og betydningen af dette arbejde? I Natur, udeliv og science : et nyt læreplanstema. Hans Reitzels Forlag.
Supplerende læsning
Ejbye-Ernst, N. m. (2015). Forskning i natur og udeliv i pædagogisk arbejde. I N. m. Ejbye-Ernst, Natur og udeliv. Århus: Systime profession,.
Fischer, U., & Madsen, B. L. (2001). Børns opmærksomhed. I Se her! : om børns opmærksomhed og pædagogens rolle. København: Børn & Unge.
Lund, B. (2006) Storyline som et innovativt, didaktisk input Aalborg University
Asia Gayatao (10466449)
Dinh Vo (10374015)
Pimwalun Puangsri (10395932)
Yuliya Andruk (10346004)
puce22-nu01
puce22-nu01
puce22-nu01
puce22-nu01
puce22-nu01
puce22-nu01
puce22-nu01
puce22-nu01
puce22-nu01