Børneyoga – af Anders, Linnea, Olivia, Mads, Josephine og Simon:

Vi skal lave en introduktion til børneyoga. Det foregår således at vi kommer til at lave forskellige basisøvelser inden for yoga. Konceptet er vis-forklar-vis og derefter en udførsel af den pågældende øvelse.

Formålet med børneyoga er: 

Med yogaforløbet ønsker vi at børnene bliver bedre til at slappe af og fordybe sig. I Forlængelse af dette ønsker vi at børnene får en fornemmelse af at yoga kan være med til at give dem et rum, hvor der er plads til at mærke efter i egen krop og vejrtrækning, samt et rum som kan bruges til at få en ’’pause’’, at stresse ned, i en hverdag med mange indtryk.

Hvorfor børneyoga: 

Børneyoga er i høj grad tilpasset børns kropsudvikling, samt deres opmærksomhedsniveau. Det handler også om at give børnene et rum hvor de får plads til at eksperimentere med deres kroppe og udforske deres fysiske formåen, samt følelsesmæssige udtryk. Derudover har børneyoga en effekt på barnets udvikling og glæde ved at bevæge sig, deres kropsbevidsthed samt deres opmærksomhed og koncentration. Derudover er der en række yderligere aspekter som børneyoga kan være med til at bidrage positivt til:

  • Yoga være med til at støtte barnets kropsbevidsthed og motoriske koordination.
  • Yoga kan bidrage til afspænding i kroppen og derved give bedre søvn.
  • Yoga kan bidrage til ro i sindet samt at forbedre barnets opmærksomhed og koncentration.
  • Yoga kan bidrage til vedligeholdelse af en stærk og smidig krop.
  • Yoga kan bidrage til stimulation af sproget.
  • Yoga kan bidrage til selvkontrol og følelsesmæssig udvikling
  • Yoga kan det bidrage til en styrkelse af samarbejdet imellem barnets sanser (Salling og Vincentz, 2015).

Mød børnene hvor de er: 

Vi har under hele forløbet , forsøgt at bestræbe os på at tilpasse øvelserne til hvor børnene var. På den måde har vi gjort plads til at børnene har kunne eksperimentere med dem selv, på deres helt eget niveau. Derudover giver det plads til at børnene med tiden er blevet mere og mere fortrolige med de forskellige øvelser og derved kan de i fællesskab øge varigheden af yogatimen fra gang til gang, fordi at de i takt med at blive mere fortrolige med øvelserne, har kan holde koncentrationen endnu længere(Salling og Vincentz, 2015).

Sanser

Vi har haft fokus på at bruge kroppen hvilket er vigtigt for børnene, da rigtig meget leg sker i bevægelse. Vi har fokuseret på børnenes grov motorik, som er hjernens grove styring af de store kropsnære muskelgrupper som er ryg, mave, bryst, nakke, arme og ben.

Det er vigtigt, at man får brugt sine sanser, trænet og udviklet dem, da sanserne er barnets kilde til viden om dem selv og verden. Kroppen har millioner af sanseceller der hver især er følsomme overfor bestemte påvirkninger såsom lys, temperatur, berøring, tryk, bevægelse og lyd. Når man kigger på børns motorik er der to sanser der har en særlig betydning, muskel-led-sansen og ligevægtssansen.

Følesansen, muskel-led-sansen og ligevægtssansen kaldes også for nærsanserne, fordi de registrerer sanseindtryk fra kroppen selv og de nære omgivelser. Tilsammen giver de tre sanser barnet en indre fornemmelse af sin egen krop, dens bevægelse og position i forhold til lodret holdning (Andersen & Brøndsted, 2011, s. 177).

Følesansen består af to sansesystemer: den beskyttende følesans, som registrerer tryk og smerte,(den er vigtig for barnets kropsfornemmelse) og den diskriminerende følesans, som mærker form og konsistens. Følesansen har også stor betydning for barnets fysiske kontakt til andre mennesker(Andersen & Brøndsted, 2011, s. 179).

Ligevægtssansen er især vigtig for balancen, men har også stor betydning for barnets evne til at orientere sig i rummet under bevægelse (Andersen & Brøndsted, 2011, s. 180).

Muskel-led-sansen er vigtig da den hjælper barnet til at mærke egen muskelkraft ved eksempelvis kast, spark og i kropskontakt med andre. Den er også vigtig for balancen og den oprejste stilling, hvor den samarbejder med både synet, følesansen og ligevægtssansen (Andersen & Brøndsted, 2011, s. 183).

Sundhedsfremmme:

I forhold til yogaforløbet, er det relevant at inddrage Aron Antonovsky’s teori om sundhedsfremme, som lyder således:

Aron Antonovsky går ind for at man skal vende opmærksomheden fra sygdom til sundhed. Sundhed vil ifølge Antonovsky sige at man har en oplevelse af sammenhæng. Dette kendetegnes også ved en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Folder man begreberne ud, betyder det at man forstår hvad der sker, har strategier for hvordan man kan handle på situationen og at det overhovedet giver mening at forsøge at gøre noget. Antonovsky siger også at hvis man har en stærk oplevelse af sammenhæng, har man større modstandskraft over for belastninger og stressorer.

Aron Antonovsky går ind for at man skal vende opmærksomheden fra sygdom til sundhed. Sundhed vil ifølge Antonovsky sige at man har en oplevelse af sammenhæng. Dette kendetegnes også ved en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Folder man begreberne ud, betyder det at man forstår hvad der sker, har strategier for hvordan man kan handle på situationen og at det overhovedet giver mening at forsøge at gøre noget. Antonovsky siger også at hvis man har en stærk oplevelse af sammenhæng, har man større modstandskraft over for belastninger og stressorer.

I det sundhedsfremmende arbejde vendes opmærksomheden derfor over på handlemuligheder og ressourcer i stedet for risici og stressorer.

For at en pædagog kan bidrage med ekspertarbejde for at hjælpe, skal der forinden gøres et stykke menneskearbejde for at forstå. I en professionel sammenhæng er det altid pædagogens ansvar at erhverve sig kendskab til baggrund, hjemmemiljø og levekår hos familien, der arbejdes med (Jensen & Johnsen, 2014, s. 6).

I det sundhedsfremmende arbejde vendes opmærksomheden derfor over på handlemuligheder og ressourcer i stedet for risici og stressorer.

For at en pædagog kan bidrage med ekspertarbejde for at hjælpe, skal der forinden gøres et stykke menneskearbejde for at forstå. I en professionel sammenhæng er det altid pædagogens ansvar at erhverve sig kendskab til baggrund, hjemmemiljø og levekår hos familien, der arbejdes med (Jensen & Johnsen, 2014, s. 7).

I forbindelse med vores yoga forløb vil det være vigtigt at kigge på om børnene kan overskue aktiviteten (begribelighed). Ved at gøre yogaøvelserne simple samt relaterbare ved hjælp af dyr til at illustrere yogaøvelserne. Dette vil gøre at børnene kan håndtere dem og skabe en større interesse blandt børnene (håndterbarhed). Ved at skabe begribelighed og håndterbarhed vil børnene opleve at aktiviteten giver mening (meningsfuldhed).

Afrunding:

Vigtige ting at skulle forholde sig til i forhold til børneyoga:

  • Sørg for at tilpasse niveauet til målgruppen.
  • Hav fokus på valg af rammesætning(Lokale og eventuelle redskaber).
  • Det kan være en god idé at benytte sig af mindfulness musik for at skabe en rolig stemning.
  • Det kan være en god idé med bare tær, fordi at det derigennem er nemmere for børnene at komme i kontakt med deres sanser.
  • Lav gerne de samme øvelser flere gange, for at skabe genkendelighed og tryghed(Salling og Vincentz, 2015).

puce17-sb03