Badminton: mere end blot ketchere og fjerbolde?
- Målet for vores aktivitet er at få pulsen op på deltagerne og samtidig skabe et sjovt og inkluderende fællesskab.
- Vores målgruppe er børn i 3. klasse, men aktiviteten ville sagtens kunne bruges i forbindelse med ældre børn. Vi har sat os denne grænse da vi i praksis har erfaret at mindre børn ofte ikke har udviklet deres motorik nok til at kunne håndtere spillet, især faktorer som hånd til øje koordination spiller ind her.
- I forhold til deltagerantal er det i og for sig egentlig ressourcerne og rammerne der sætter grænsen på deltagerantallet. Vi spillede med op til otte deltagere pr. bane. Dette har vi vurderet, da for mange deltagere, kan skabe for megen ventetid mellem runderne, dog skal det bemærkes at for hver bane, skal der gerne være en voksen til at dømme for at der ikke opstår unødvendige uenigheder blandt børnene.
Ellers er det bare antallet af baner der kan opstilles, og det tilgængelige antal ketchere og fjerbolde der sætter grænsen for hvor mange spil man kan have i gang. I vores tilfælde var vi to voksne, så vi kørte to baner med otte deltagere på hver.
- Ved selve aktiviteten starter vi med noget opvarmning. Her bliver børnene delt op to og to, hvor de laver nogle afleveringer til hinanden. Målet for dem er her at lave flest mulige afleveringer uden at fjerbolden rammer gulvet. Når det er overstået, deles de op, og skal spille rundt om nettet. De stiller sig ud til banerne, hvor der til start er ét barn på hver side, og de andre står på siden af dem, så én på hver banehalvdel, og så er der to køer med tre børn ved siden af disse. Spillet starter ved at en af børnene server og løber så om bag rækken, der står i kø på modsatte side. Og så kører spillet ellers. Det er meget simple regler, så det er til at forstå for børnene. Man spiller indtil der kun er to deltagere tilbage, og disse to spiller så et sæt, bedst ud af fem. Vinderen starter med at serve næste runde.
Formuler kort jeres faglige og didaktiske overvejelser
- I begyndelsen starter man ud med nogle tilfældige hold, men når først spillet er i gang, er det vigtigt at holde øje med hvordan børnene klarer sig, i tilfælde af at der er sat op til flere baner. Formålet med dette er at skabe flow i aktiviteten hos børnene, hvor det hverken er for let eller for svært for nogen, altså at balancere holdende efter bedste evne, dog uden at sige at det er fordi nogle er bedre end andre.
I forhold til læringsmål og kompetenceudvikling, havde vi, sat os for at børnene egentlig skulle komme op i høj puls og motionere, samtidig med at de udviklede deres motoriske evner. Dog lagde vi, med stor glæde, særligt mærke til, at børnene var vildt optaget af det sociale i aktiviteten. De snakkede sammen, både på tværs af deres eget spil, men også banerne, og heppede på hinanden, når de røg ud. Så længe at vi opretholdte de faste rammer, vi havde sat for dem, opstod der en sjov og motiverende atmosfære, med aktiviteten som fælles tredje til at udvikle relationer indbyrdes.
David Vartanjan og Sanaullah Darani
puce21-sb01 (idræt bevægelse og sundhed)
puce21-sb01