Inspirationsblog
Byens vildeste GPS skattejagt.
Vores mål med den aktivitet vi har lavet, er at vise hvad naturen også kan bruges til. At naturen kan danne ramme om nogle fælles oplevelser der kan knytte mennesker sammen på en sjov og udfordrende måde. At man faktisk kan lave sjove og lærerige aktiviteter i naturen.
Målgruppen er på denne seminardag er andre studerende fra andre VK hold , men det er en aktivitet der kan bruges af stort set alle aldre og målgrupper. Antallet af deltagere i aktiviteten, kan være så mange som man har lyst til. Det kan være enkelte personer eller grupper.
De fysiske rammer skal foregår udendørs i Jacobsens have, da det ville være sjovere for deltagerene da spørgsmålene omhandler natur.
Materialet der skal benyttes, er en smartphone med tilgængeligt GPS-signal.
Det kan være svært at forudse hvad der sker i aktiviteten, da den endnu ikke er afviklet. Men da vi har lavet aktiviteten tidligere i undervisningen, har vi en god ide om hvad der kommer til at ske og hvordan det hele skal forgå. Alle deltagere, enkelte eller grupper, skal downloade appen Woop. Når dette er gjort, starter vi appen og skattejagten. Når man så logger ind på appen som gæst, vil der vise sig en kode som deltagerne skal indtaste i woop appen. Så er der adgang til vores skattejagt. Nu vil appen guide deltagerne rundt i det valgte område ved hjælp af GPS. Ved de poster vi har sat ud, vil der være natur relevante spørgsmål. Der er 3 svarmuligheder ved hvert spørgsmål. Deltagerne har ca 15 min til at løse svarene på spørgsmålene. Når tiden er gået vil vi samles igen og der vil aktivitetens afslutning blive afsløret hvilken gruppe eller deltager der har svaret rigtigt på flest spørgsmål, og derved vundet skattejagten.
I vores overvejelser om hvilken aktivitet vi skulle lave, var vi rørende enige om at det skulle være en aktivitet der drejede sig om det fælles tredje. Da vi alle tre i gruppen arbejder og vil arbejde med udviklingshæmmede, har vi erfaring med at arbejde med netop det fælles tredje. Derved har vi en vis erfaring med at det virker, og at det er en måde at arbejde på der appellerer til os. Det vil vi gerne dele med andre studerende fra andre valgfag. Derfor valgte vi woop appen, da vi syntes det var sjovt og spændene da vi lavede det med vores natur hold. Derfor vil vi også gerne vise andre studerende at man kan lave mange forskellige sjove aktiviteter i naturen. Ikke kun med sine holdkammerater, men også med sin familie derhjemme.
Rasmus, Senina og Rikke gruppe 9. 6
puce20-nu02