Den eventyrlige skov og dens dyr
Hvem er målgruppe/aldersgruppe og antal deltagere
Vores målgruppe er børnehavebørn i alderen 3-5 år. Antallet af deltagere afhænger af hvor mange voksne der er med, og hvilke børn der deltager. Vi har aftalt med praktikstedet, at vi kommer til at være mellem 7 og 10 børn, til to voksne.
Fysiske rammer og materialer
Indholdet handler konkret om skoven og dens dyr, men ellers også fantasien og eventyret omkring dette. Derfor er der også rum for at man kan gå off track og improvisere, sammen med børnene om, hvad der findes i den her skov.
Materialerne der skal bruges er et stort stykke papir, eller en masse papir som er limet/klistret sammen, så man kan lave den her store skov. Derudover skal vi bruge nogle farver af forskellig art, vi ved praktikstedet har almindelige farve blyanter, tuscher, akvarelmaling, akrylmaling og oliekridt, som skal bruges til både skov og dyremasker. Vi skal bruge karton, elastiksnor, sakse og lim til at lave maskerne. Vi kan hermed også bruge naturmaterialer som blade, grene og sten fundet ude i naturen omkring børnehaven.
Vores plan er at børnene skal med ind i et eventyrligt skovunivers.
Første dag planlægger vi at starte med, at man snakker med børnene om hvilke dyr der er i skoven og fortæller et eventyr om dyrene i skoven. Derefter skal børnene tegne en sjov og fantasifuld skov på et stort papir.
Anden dag havde vi planlagt at tage ud i naturen, og finde nogle materialer, som vi kan tage hjem og lave aktiviteter med. Børnehaven ligger meget nærliggende en af indre bys parker, og det er derfor oplagt at gå en tur der.
Tredje dag vil vi snakke om skovens eventyrlige dyr, og lave dyremasker sammen med børnene. Vi er åbne overfor at dyr kan være forskellige, og fantasidyr kan også bo i skoven.
Her vil vi lave det ud fra børnenes input og i arbejdet med selv og medbestemmelse.
Fjerde og sidste dag, havde vi snakket om at fortælle eventyr for børnene igen, og lave det interaktivt med børnene. Den sidste dag har vi samlet alle de produkter børnene har lavet i et rum, hvorefter det er scenen for det interaktive fortællingseventyr og derefter børnenes frie ustyret leg. Til sidst vil vi gennemgå forløbet med børnene og høre hvordan de har oplevet det.
Vores varighed pr. dag regner vi med skal være fri og alt efter hvordan børnene oplever aktiviteten og hvor længe de ønsker at være i aktiviteten. Børnehavens personale arbejder selv meget med improvisation og er vant til at være i aktiviteten så længe børnene ønsker det.
Målet med aktiviteten er at fremme børnenes frie kreativitet og ustyrede proces gennem vores opstartede impuls og improvisation.
Faglige overvejelser
Fantasien har været et centralt begreb i overvejelserne omkring vores aktivitet. Vi har derfor kigget på teksten “Den frie ustyrede proces” (Austring og Sørensen: 2006.68 Æstetik og Læring, Reitzels Forlag)
Vi har derfor valgt at sætte få benspænd. Derudover har vi tænkt på begrebet improvisation i værkstedspædagogik. Igen fordi det er vigtigt, at der skal være en fri proces, men også fordi vi gerne ville kunne gribe deltagernes indskud i processen. (Jerg & Nielsen, 2015)
Flow teori og NUZO. Det skal være en succes oplevelse for alle børn, det er ikke lovet at det vil være det. Dog vil vi gerne have det er trygt og ingen børn kommer i en “utryg zone”. For at opnå det vil vi prøve, at støtte børnene så vidt muligt i deres processer og aktivt spørge ind til deres oplevelser løbende. For at gøre det er det også vigtigt at vi så vidt muligt prøver at aflæse børnenes kropssprog, samt bestræber os på at mentalisere børnenes behov. Vi har derfor tænkt, at det ville være en succes oplevelse for os, hvis børnene opnår at komme i flow, specielt på den sidste dag hvor børnene frit kan indleve sig i den “scene” vi har sat hen over de fire dage. (Broström, 2021, s, 113) (Csikszentmihalyi, 2005)
________________________________________________________
Gruppe 7.
Elif Kübra Erkut (10466973)
Sarah Zingenberg Møller (10458440)
__________________________________________________________
Litteraturliste
Broström, S. (2021). Zonen for nærmeste udvikling. In Pædagogikkens ABC (p. 113). Forfatteren og Frydenlund.
Jerg, K., & Nielsen, K. W. (2015). Improvisation i et pædagogfagligt perspektiv. Dafolo.
Csikszentmihalyi, M. (2005). Flow: Optimaloplevelsens psykologi. Dansk Psykologisk Forlag.
Sørensen, M., & Austrian, B. (2006). Kap 6 Skabende proces, Kap 7 Model for igangssættelse af æstetiske læreprocesser. In Æstetik og læring (pp. 150-177). Hans Reitzel.
puce22-ku04v