Mål
Målet med vores aktivitet har som udgangspunkt været at udvide børnenes horisont i forhold til lande samt sprog. Herunder også at udvide børnenes viden omkring forskellige sprog og det faktum, at familier og mennesker kan tale forskellige sprog derhjemme, og at nogle børn er flersproget. Vi har derfor haft det formål at børnene skal gå fra aktiviteten med større indsigt i forskellige sprog og bedre forudsætninger for at turde begå sig inden for dette.
Målgruppe
Vi har været i en daginstitution med en stor mangfoldig børnegruppe. Vi valgte derfor at tilpasse aktiviteten til vores målgruppe af børn i alderen af 4-6 år, da børnene i den alder har mere erfaring inden for sprog og lande, dette gjorde vi grundet det kræver en større viden inden for dette område, som de yngste børn i institutionen ikke har erfaret endnu.
Rammer
Før aktiviteten har vi forberedt flagene som er farvet i deres rigtige farver og flagene uden nogle farve, så børnene har mulighed for enten at farvelægge som de ønsker eller farvelægge flagene som de er. Hele aktiviteten foregår således indendørs ved tegnebordene, hvor tuscher og farveblyanter er lagt frem til børnene.
Indhold
Selve aktiviteten gik ud på, at børnene blev præsenteret for, hvordan man hilser og siger tak på forskellige sprog, samtidig med, at de farvelægger tegninger af tilsvarende flag. Vi startede med at sætte os rundt om et tegnebord, hvor vi i fællesskab med børnene snakkede om deres kendskab til de forskellige lande. Løbene præsenterede vi sprogene og børnene lærte undervejs, hvordan man siger hej, farvel og tak på de forskellige sprog.
Faglige og didaktiske overvejelser
Vores didaktiske overvejelser gik på at skabe en aktivitet, der var attraktiv for børnene at indgå i. Forudsætningerne for at lære om sprog og forskellige kulturer er begrænset, hvis vi som forpersoner ikke formår at fremme børnenes engagement i læringen. Vi startede ud med en idé om, at børnene skulle sidde i rundkreds og lære sprogene ét for ét, men kom frem til, at dette format ikke spillede overens med aldersgruppen. I et børneperspektiv skal læring leges ind fremfor undervises. Vi valgte derfor at omlægge formatet. Vi skabte aktiviteten i et rum, hvor børnene på lige fod havde mulighed for at forme aktiviteten, således at de selv kunne byde ind og følte medbestemmelse. Rammen var sat af os, men fremgangsmåden blev formet af børnene undervejs, og indholdet blev derfor i høj grad præget af børnenes egne interesser.
Stephanie Damgaard
Fie Harrishøj Larsen
Nanna Frikke Larsen
Kulturmøde og interkulturalitet
puce21-ki03