Høsttema – Tryk med grøntsager

Mål og rammer 

Vores aktivitet omhandler tryk med forskellige materialer herunder grøntsager og frugt som er i sæson.

Vores aktivitet har til formål at skabe læring og nysgerrighed om trykteknikker samt indlede samtaler om efterårets grøntsager og frugter. Vokser de på jorden eller træerne, og hvis man f.eks. trykker med indersiden af en gulerod, hvordan ser det så ud på papiret. 

Vi vil starte med at introducere børnene for grøntsagerne, som skal skabe en impuls (Ringsted & Froda, 2008, s. 30). Vi sender grøntsagerne rundt mellem børnene, som giver mulighed for sansning, og de er velkommen til at smage, hvis de har lyst. Ydermere håber vi, at det anderledes media, også kan skabe nysgerrighed og impuls hos børnene (ibid). 

Vi vil støtte børnene på en fantasifuld og kreativ måde at trykke med grøntsagerne på. F.eks. kan en broccoli være en blomst og en gulerod kan være et sværd. Afslutningsvis er formålet at børnene får tilegnet nye håndværksmæssige kunnen gennem eksperimentering med trykteknikker (ibid). 

 

Målgruppe 

Børnehavebørn (3-6 år) 

Deltagerantal 10-12 børn

 

Fysiske rammer og materiale

 

Aktiviteten kræver, at der er mulighed for at børnene kan sidde ved borde og male samt at der er god plads til at frugten og grøntsagerne kan ligge frit tilgængelige på bordene. Derudover skal der være mulighed for at børnene kan tilgå tryksværte, pensler og papir. Der skal bruges tryksværte og papiret skal ikke være for tyndt. 

 

Indhold på dagene 

 

Dag 1. 

Introduktion til aktiviteten samt en samtale omkring grønsager/frugter, hvor de vises frem, smages på, for at skabe en impuls hos børnene, samt for at skabe færdighederne for den æstetiske proces. Herudover vil vi påbegynde processen med tryk, hvor børnene hver får et stykke A4 ark, de kan trykke på med grøntsagerne. Der kan både trykkes med akrylmaling og tryksværte. Børnene får frit spil til hvad de vil trykke på og hvordan. 

 

Dag 2. 

Her vil vi introducere nye grønsager, samt fortsætte trykprocessen med børnene.Vi vil vise børnene de forskellige trykprocesser, f.eks. de forskellige metoder til hvordan malingen kan komme på det der skal trykkes med, f.eks. med, valser, svampe eller skumklude. Børnene kan fortsætte deres tryk fra dag 1 eller få nyt papir. Vi vil introducere børnene til muligheden for farvede baggrunde. Vi vil give mulighed for at børnene kan lave kollektive tryk. 

 

Dag 3. 

Lave grøntsags figurer med børnene, så vi skaber en anden måde at arbejde med grøntsagerne på, men stadig har det gennemgående tema grøntsager. Børnene får et rent stykke papir, hvor de får til opgave at trykke en figur, enten en figur de kender eller en fantasifigur. 

 

Faglige og didaktiske overvejelser 

Vi vil gerne arbejde med modellen over den kreative proces af Malcolm Ross, da han bl.a. kommer ind på sanseindtryk, fantasi og impuls i kreativ leg. Modellen beskriver, at der er en sammenhæng mellem den kreative proces og leg, som bliver sat i gang via et møde med de omgivelser barnet møder. Mødet sætter gang i en impuls som sætter gang i fantasien og herefter får barnet et udtryksbehov (Hauer & Mathiesen, 2016, s. 451). Det er dette udtryksbehov, vi håber børnene får via vores introduktion med de forskellige frugter og grøntsager. 

 

Litteratur 

  • Hauer, H., & Mathiesen, F. (2016). Kulturelle og æstetiske læringsformer. I D. T. Gravesen, Pædagogik i dagtilbud. København: Hans Reitzels Forlag. 

 

  • Ringsted, S & Froda, J. (2208). Æstetik – et nyt og dog gammelt begreb. Plant et værksted ( s. 19 – 34). København: Hans Reitzels Forlag.

 

Udarbejdet af:

Gruppenummer: 1 

Ida Emilie Ortmann, Maria Vidula Thomsen, Maja Weng Larsen og Anna Lautrup-Larsen


puce22-ku04v