Aktiviteten “Kryds og bolle (stafet) er to hold fordelt på cirka 4-5 mennesker på hvert hold, hvori det handler om at være den første, som danner 3 på stribe. 9 hulahopringe bliver lagt ned på jorden, som her danner rammerne omkring spillet. Hver deltager på hvert hold, starter med en trøje med en farve, som definerer deres hold. En trøje er rød, den anden er grøn. Med disse trøjer skal man når man løber ned til feltet der danner kryds og bolle, få 3 på stribe med sin egen farve. Man løber altså ned, smider trøjen i en af ringene, løber tilbage igen til sin holdkammerat, hvorefter personen løber ned til feltet og smider endnu en trøje. Dette fortsætter indtil det første hold, får 3 på stribe. Bliver alle felterne udfyldt, ændrer spillet sig. Når alle felterne er udfyldt og intet hold har vundet, skal man nu når man kommer ned til feltet, fjerne en modstanderes trøje og efter placere sin egen i det felt man fjerner trøjen. Det handler hermed om at danne sig et overblik over, hvordan man selv kan få 3 på stribe, eller hvordan man kan sørge for, at modstanderen ikke får 3 på stribe. Man skal altså ”Defende”, eller ”angribe”. Bliver spillet for let, er det hermed muligt at ændre på sværhedsgraden for aktiviteten. I stedet for at løbe ned til feltet, kan man nu sige at personerne der deltager i aktiviteten, skal hinke, hoppe, kravle, gå, gå baglæns osv. Dette gøres for at sværhedsgraden ændres så det motoriske bliver det mere udfordrende. Aktiviteten benytter sig af den deduktive mode, ved at pædagogerne undervejs og før aktivitetens igangsættelse, rammesætter aktiviteten. Vi har valgt at kigge på Basin Bernsteins ”læringsrum”. Vi har både ”at gå foran” samt ”at gå ved siden”, i løbet af aktiviteten. Vi forklarer aktivitetens regler og rammer både før og undervejs i aktiviteten, da det er muligt at justere på netop dette undervejs, alt efter hvor børnene befinder sig henne fysisk og følelsesmæssigt. Når vi mener ”gå ved siden af”, er det fordi at vi i løbet af aktiviteten vil virke motiverende, for et eventuelt barn der skulle have manglende motivation. .Pædagogerne, som i dette tilfælde er os, vil samtidig også agere som dommere, da vi skal holde øje med om aktiviteten bliver udført rigtigt, og at der i nede i feltet, ikke bliver snydt med placering af trøjerne.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i aktivitetshjulet, da denne lægger fokus på energi i øjeblikket. Derudover giver de mulighed for at analysere og udvikle på aktiviteter. Aktivitetshjulet kan tydeliggøre og give mulighed for at sætte flere pædagogiske tiltag ift. børnenes fremgang. Vi har valgt at benytte os af selvbestemmelsesteorien. Børnene får muligheden for at kunne bestemme over sig selv og sine handlinger. I det hvis børnene hurtigt mister fokus og har svært ved at bibeholde motivationen under aktiviteter, er det derfor vigtigt at de har oplevelsen af, at det der sker, er i overensstemmelse med det, de selv ønsker. Idet aktiviteten giver mulighed for at kunne justeres undervejs efter børnenes ønske og deres funktionsniveau, egner den sig til ham. Vi har valgt at kigge på sundhedsperspektivet, mental sundhed. Mental sundhed knytter sig til individets tanker, følelser og selvbillede. Mental sundhed handler således på den ene side om at have en positiv selvopfattelse og en grundlæggende selvværdsfølelse, som er koblet til en følelse af lykkes i eget liv. Et andet fokus, som vi også har på børnene, er at indgå i betydningsfulde fællesskaber og at tage ansvar for sig selv og andre.
Vi har valgt at benytte os af SMITTE-modellen, da denne model er en dynamisk model, man kan bevæge sig frem og tilbage i og justere punkterne undervejs. Fordelen ved at benytte sig af en didaktisk model i forbindelse med at skabe bevægelsesaktiviteter er, at disse giver mulighed for at arbejde mere målrettet og udvikle aktiviteten i processen af udførelsen af denne. Modellen består af 6 punkter, som er følgende: Sammenhæng, som beskriver hvad udgangspunktet er for forløbet. Der beskrives blandt andet de nuværende rammer i institutionen. Mål, er beskrivelsen af den ønskede fremtidige tilstand, som man vil opnå med forløbet/aktiviteten. Inklusion, beskrives hvordan forløbet bliver tilrettelagt, så det giver mulighed for at flere forskellige børns deltagelsesmuligheder. Tiltag, der skal beskrives hvilke midler der skal bruges for at opnå målet/målene. Tegn, her beskrives hvad vi gerne vil se ske, for at kunne måle på målene. Evaluering, Her beskrives både hvordan vi vil evaluere og hvilke tegn vi har nået og hvilke har vi ikke.
Jonas Theil Adsersen (paed200532@kp.dk)
Peter Trajkovski Sørensen (paed185102@kp.dk)
pucf20-sb01
pucf20-sb01