Formidling af aktivitet
Vi har udarbejdet en aktivitet omhandlende skrald og nedbrydelighed. Vi har besøgt en integreret daginstitution i et naturrigt område. Som følge af en samtale om affald og nedbrydelighed, samlede vi skrald med børnene i nærområdet. Herefter gravede vi skraldet ned, i samarbejde med børnene, hvor de valgte, hvilket skrald de mente var nedbrydeligt, og ikke nedbrydeligt. En måned efter kom vi tilbage til institutionen, hvor vi sammen med børnene gravede skraldet op igen, og så på, hvad der var sket med de to grupper.
Vigtigste anvendte teknikker, faglige kernebegreber og didaktiske pointer
I vores aktivitet har vi anvendt følgende begreber: Science/sciencedidaktik, Flow, Børneperspektiver, Naturoplevelser og naturfænomener.
Vi har valgt at uddybe flg.:
Science/sciencedidaktik:
- Igennem denne aktivitet, bruger vi begrebet science didaktik. Vi har valgt at benytte definitionerne fra artiklen: “Science i vuggestue og børnehave” af Brostrøm og Frøkjær:
“Alle aktiviteter der bidrager til børns interesse og langsomt voksende forståelse for natur … Science i dagtilbud betyder en aktiv inddragelse af naturen med henblik på, at børn får kendskab til dyr og planter…”
- Smtte model: Under aktivitetens udfærdigelse har vi benyttet smtte modellen til at undersøge de didaktiske og pædagogiske udfordringer, samt udbytte.
Naturoplevelser/Naturdannelse/naturfænomener:
- Naturen bliver i teorien fremhævet, som værende særligt inkluderende. Grundahl (Helt ude i skoven) peger på en række af alsidige elementer, som værende medvirkende, til denne inerte kvalitet i naturen. Særligt bliver rummeligheden, og den manglende struktur fremhævet som værende betydningsfulde ift. inklusionsmulighederne i naturen. Udover de praktiske og spatiale egenskaber, som findes i naturen, så bliver de sensoriske indtryk i naturen fremhævet, som værende beroligende og stimulerende.
Vigtige rammeforudsætninger for jeres tiltag/aktivitet/proces
Bæredygtighed: Bæredygtighedsbegrebet er relevant ift. til aktivitetens målsætninger. Aktivitetens mål, er tvedelt mellem naturvidenskabelig dannelse, samt udviklingen af et bæredygtigt habitus hos barnet/børnegruppen.
Natur: For at understrege de bæredygtige elementer af aktiviteten, er det nødvendigt at have adgang til naturområder. Dette behøver ikke nødvendigvis at være et autentisk naturområde, et græsareal eller lignende er rigeligt. Formålet med aktiviteten er, at udvikle en fælles ansvarsforståelse i børnegruppen/barnet. Naturens tilstedeværelse er derfor nødvendig, for at knytte barnets ansvarsfølelse til naturen.
Skrald: Skraldet kan man enten samle sammen med børnegruppen ude i naturen, eller benytte noget af det skrald, som institutionen selv producerer.
Tid: I vores aktivitet har vi været begrænset af, at vi har været begrænset i vores tid. Vi skulle sikre, at de dage, vi havde til rådighed fra skolen, passede med institutionen. Yderligere skulle vi sikre, at institutionen havde tid til rådighed, så vi kunne nå de ting vi gerne ville med børnegruppen. Her stødte vi på en udfordring, da vores program blev meget sammenpresset, og børnene blev trætte.
Hvis vi skulle lave aktiviteten igen, ville vi have mere tid. Vi ser, at det vil være optimalt, at kunne indgå i et forløb over en måned, hvor pædagogerne har mulighed for at være hos børnene hver dag. På denne måde vil børnenes opmærksomhed være mere koncentreret om aktiviteten, og pædagogerne vil undervejs kunne have en samtale med børnene om nedbrydeligheden af skraldet.
Remedier: Poser/kasser/spande til at samle skraldet i. Skovle til at grave huller til nedgravning af skraldet. Glasbeholder så børnene kan følge med i nedbrydningen af det skrald man lægger i.
.
puce17-nu01