Vores feltarbejde har handlet om fængselskultur. I den forbindelse har vi interviewet en tidligere fængselsindsat. Vores intervention tager udgangspunkt i et rehabiliteringsprogram, der er til formål for at give de indsatte klarsyn og motivation til livet efter fængslet. Målgruppen er unge fængselsindsatte i alderen 18-25 år. Målet med rehabiliteringsprogrammet er at de unge fængselsindsatte for motivation til livet efter fængslet. Programmet begynder derfor allerede inde i fængslet, hvor de unge til start skal visualisere deres fremtid. Den indsatte får tildelt en pædagog, som er gennemgående hele deres fængsel forløb, samt et udefineret stykke tid efter. Pædagogen har til formål at hjælpe den indsatte med deres trivsel mens de er indsat, samt at brobygge jobmuligheder eller eventuelt uddannelsesmuligheder, efter fængsels forløbet. Derudover har pædagogen til opgave at være en støttende og pålidelig figur for den indsatte. Dette indebærer at bl.a. at hjælpe den indsatte med at overholde aftaler og møder, støtte dem socialt og personligt samt hjælpe den indsatte med at lægge plan for tiden efter fængselsforløbet. Sidstnævnte tager form af et mindmap, hvilket er et tiltag, som fængslet skal tilbyde den indsatte. Ideen er, at pædagogen sidder sammen med den indsatte, og har en samtale om, hvad deres ønsker for fremtiden er. Eksempelvis hvad de gerne vil arbejde med, hvor de gerne vil bo og hvad de gerne vil bruge deres fritid på. Der er forinden blevet planlagt hyppige møder mellem pædagogen og den indsatte, hvor mindmappen kan genoptages, og de ting der står kan genovervejes.
Eksempel på et mindmap:
Relationen mellem den indsatte og pædagogen er afgørende for at rehabiliteringsprogrammet skal lykkes helt. Ved at relationen er stærk og tillidsfuld skabes der et trygt miljø, hvilket er grundlæggende for at den indsatte vil have mod til at reflektere over egen adfærd, udvikling og tage ansvar for den videre proces. Derudover vil der kunne arbejdes med kompetenceudvikling, som skal hjælpe vedkommende med at fremme dens muligheder for at klare sig godt ude i samfundet igen. Til det kan man træne sociale færdigheder, praktisk tænkning, som fx, jobsøgningsfoløbet m.m. hvor formålet er at styrke den indsattes selvværd, mestringsevne og evne til at kunne navigere i samfundet igen.
Ki03_VK: Gruppe 3: Alba, Heidi, Martha & Yasmin
puce22-ki03