Sortering og miljøbevidsthed i børnehøjde
Begrundelse
“Lege skraldemænd” er en aktivitet, der vil lære børn både om verden de lever i, og om at skaffe handlekompetencer som vil bidrage til børns udvikling som medborgere i det moderne samfund.
For det første, vil aktiviteten bidrage til børns almen udvikling, såsom at lære om omverden og hvordan tingene hænger sammen. Børn vil lære om omverdenen primært gennem naturvidenskab og teknologi.
Naturvidenskab handler om at lære at undersøge vores verden kvalitetsmæssigt og lære om verdenen vi lever i. Teknologi handler om konkret viden om fremgangsmåder og hjælpemidler som man benytter sig af i forbedring af miljøet. For det andet, vil aktiviteten bidrage til børnenes forståelse af demokratiske værdier og hvad det betyder, at være en medborger. Ifølge Lasse Edlev, “skal i demokrati alle i princippet have mulighed for at øve indflydelse på de retningslinjer, grænser og prioriteringer, som samfundet skal søges udviklet efter”. (Edlev, 2012, s.309)
Ved at lære at sortere skrald fra en tidlig alder af, vil de derudover udvikle handlekompetencer. Handlekompetencer er færdigheder, der sætter mennesker “i stand til konstruktivt at håndtere livets mangfoldige begivenheder og udfordringer.” (Edlev, 2012, s.314) Ved at knytte handlekompetencer ind på børnenes egne arenaer, giver vi børnene muligheder og forudsætninger for at blive mere miljøbevidste omkring nutiden og fremtidens miljøproblemer og klimaændringer.
En gennemsnitlig dansker smider omkring 800 kg husholdningslignende affald ud om året. Affald kan være miljøskadeligt og spild af ressourcer, hvis de ikke håndteres korrekt. Det vigtigste element og største ansvar i korrekt håndtering og sortering af affaldet ligger hos individet. Med aktiviteten ønskes der at skabe bevidsthed omkring, miljø, affald, deres påvirkning og samtidig et socialt ansvar hos deltagerne.(Naturfredningsforening, s.1)
I formålsparagraffen for de pædagogiske læreplaner markeres det specifikt, at børn skal tillæres viden om samspil med naturen, yderligere tilføjes det, at børn skal få erfaring med årsag, virkning og sammenhæng i forbindelse med natur og miljø. Det fremgår foruden, at professionelle skal beskæftige sig med børn fra 0-8 åriges kendskab og erfaring med miljø og bæredygtighed. Her kan man fordelagtigt inddrage affald, da det har et stort potentiale som et pædagogisk redskab, når børn i en tidlig alder skal præsenteres for de første aktiviteter om miljø og bæredygtighed. Kredsløb forståelsen bliver synliggjort i forhold til sortering af affaldet, samtidig skabes der de første erfaringer med miljøforståelse i et børneperspektiv.
Om aktiviteten
I forbindelse med vores skolebesøg på Vestforbrændingen, vil vi arbejde videre med miljøpædagogik med mindre børn, hvor formålet er at lære børn at sortere skrald fra en tidlig alder af.
Vi har på forhånd samlet skrald som vi medbringer til aktiviteten. Børnene skal se på forskellige slags skrald og ved hjælp af pædagoger sortere genstande i forskellige kasser efter de følgende markeringer: mad affald, plast, pap, papir, metal. elektronik, restaffald, farlig affald.
Vi skal her på seminardagen med vores voksne målgruppe sætte os ind i barnets perspektiv. Hvordan børneperspektivet er i denne kontekst af, hvordan vi skal sortere skrald, og hvordan vores store målgruppe kan få en opfattelse og forståelse omkring forskellen i at sortere skrald med yngre børn, i forhold til en ældre målgruppe, og hvordan vi ud fra børneperspektivet, barnets alder eller gruppen af børn, identificere og sikre barnets behov og begrænsninger for informationer i vores aktivitet. (Warming, 2011, s. 14)
Undervejs i vores aktivitet udvikler vi behovet og tilpasser aktiviteten til vores ældre målgruppe til seminardagen.
Litteratur:
Edlev T. (2012) “Samfund, miljø og teknik” s. 229-247
Warming, H. (2011) ‘Børneperspektiver: børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde’ s. 13-27
Naturfredningsforening, D. (2022,marts). I Danmark er vi Europamestre … i skrald! Hentet fra https://www.dn.dk/
Skrevet af – Reihaneh Moradi, Heidi Ida Hansen, Katja Clausen, Christina Sørensen
pucf20-nu02