Aktivitet – seminardag
Vi har igennem vores forløb på kulturmøde og interkulturalitet erfaret, at der i samfundet er flere kulturelle forskelligheder. Vi har erfaret, at der i samfundet er en forståelse for at kultur hænger sammen med etnicitet og religion.
Før vores valgfalg-forløb, havde vi en forforståelse for at kultur opfattes som noget der tilhører mennesker med mørkere hudfarve – hvorimod at vi i dette forløb, har fået et indblik i at forskelligheder er en form for kulturelt klasseinddeling som for eksempel etnicitet, hudfarve, religion, forskellige klasser og køn. Forskelligheder kommer til udtryk gennem sociale kategorier – intersektionelt perspektiv
Vi bevæger os væk fra det essentialistiske kulturbegreb som definere kultur som noget der er nedarvet fx vores religion og hen mod det konstruktivistiske kulturbegreb som definerer kultur, som noget der er et produkt af vores sociale relationer. Det konstruktivistiske kulturbegreb beskriver kultur som noget vi gør fremfor noget vi har.
Det som kan påvirke børnenes syn på sig selv og hinanden er pædagogens “syn og meninger” her har pædagogen definitionsmagten, denne kan komme til udtryk både bevidst og ubevidst. Dette kan sætte børnene i positioner som de ikke selv er klar over eller måske ikke vil være i. Det er pædagogens ansvar ikke at få barnet til at positionere sig i forhold til “dem” og “de andre”, men at få barnet til at se at alle er en del af et fællesskab, trods vi alle rummer forskelligheder. Pædagogen skal derudover være opmærksom på, ikke at “skrive” barnets narrative, da pædagogen nemt kan internalisere sine personlige holdninger videre.
Ide til seminar dag
Vores fokus er maj børnene/storegruppen, vi vil i den anledning forsøge at skabe et fokus på selv om vi ikke komme fra samme baggrund og ej heller ikke ligner hinanden i udseendet, kan vi godt lide/vælge de samme ting til trods for vores forskelligheder. Vi vil gerne skabe en bevidsthed for børnene om trods vi alle er forskellige udadtil har vi alle sammen ligheder. At være anderledes skal ikke opfattes som noget negativt, men barnet skal se sine forskelligheder som en styrke i et fællesskab.
Vi starter med at spørge børnene om hvor mange der føler sig anderledes eller forskellige. Det vil give børnene en indsigt i at alle føler sig forskellig eller anderledes. Her opstår der en lighed i børnegruppen som kan styrke fællesskabet.
Vi har valgt ikke at dele rummet op i en ja-side og nej-side fordi vi forestiller os, at børnene vil lege løbeleg og glemme hvilke side der er hvad. Derfor har vi valgt at stille børnene i en rundkreds med et rødt og et grønt kort.
Spørgsmål til aktivitet
- Hvem synes de er gode til at hjælpe?
- Hvem er en god ven?
- Hvem er god til at dele?
- Hvem er god til at trøste sin ven?
- Hvem syntes det vigtigt at sige undskyld?
Vi har ved hjælp af vores spørgsmål forsøgt at skabe et positivt syn på børnenes eget narrativ, dette kan samtidig gøre at pædagogen bliver mere opmærksom på risikoen ved sin egen forforståelser samt skaden ved at egenskab forklare børns handlinger.
Vi har igennem vores undervisning fået indsigt i at racisme og forskelsbehandling foregår på daglig basis. Dette er ikke noget vi altid tænker over eller mærker, her kan man sige at er man lys i huden oplever man det mindre end et menneske med mørkere hud. Det er vigtigt at vi får indsigt i hvor stor skade dette kan påføre et menneske. Dette kan påvirke synet på en selv, lyst til at være en del af samfundet, samt i værste tilfælde give en minoritet stress. Derfor er det vigtigt at børnene lærer at forskelligheder er en ressource til samfundet og fællesskabet. Pædagogen er derfor en vigtig nøgleperson i denne sammenhæng, da vi som pædagogerne har børnene fra en tidlig alder.
Formålet er at tilsidesætte pædagogens egne definitioner og holdninger således der skabes rum og plads til at barnet kan udvikle og skrive sit eget narrativ.
Annika Conte – paed200606
Charlotte Andersen – paed180346
Hazal Kaya – paed190107
Linda Nielsen – paed180245
pucf20-ki02