IMG_0945Beskrivelse
Lav og styr din egen sang med ‘Puppet Pals’
Indhold.
I forbindelse med vores aktivitet har vi valgt at gøre brug af appen ‘Puppet Pals’, hvor man kan lave sit eget fysiske dukketeater med en iPad. Børnene i vuggestuen har allerede i forvejen lidt kendskab til iPads, da de bliver brugt til at vise sang og til forskellige sansemotoriske aktiviteter, iPad bliver også brugt når det er sovetid for børnene, hvor der bliver sat beroligende musik så børnene hurtigt og let kan falde i søvn. Vi ved, at børnene er vilde med musik og dans, derfor kom vi hurtigt frem til, at børnene skulle lave deres egen sang gennem appen ‘Puppet Pals’. Vi havde dog en Beetbot med for at se om det kunne være en mulighed for os at lave et teater med det, men det fungerede ikke, da børnene kastede rundt med det og vi kunne heller ikke komme på en sang der omhandler en bi/hveps. Børnene har været med til selv at bestemme, hvilken sang det skulle være, og de fik selvfølgelig valgt favoritsangen som er ‘ tre små aber’. Sangen igangsætter rytmikken og sproget. Vi finder det særligt relevant at benytte den sang, fordi den er genkendelig for børnene og fordi det er noget der tiltrækker børnene, da den har med dyr at gøre. Vi fandt børnenes legetøj som var aber og krokodillen, som vi fik redigeret inde på appen mens børnene kiggede på. De var helt opslugt og fascinerede af, at de kunne se deres legetøj på skærmen. Derefter fik vi tegnet en sø til krokodillen og et træ med grene til aberne mens børnene så på. Vi tog højde for, at det var vuggestuebørn vi havde at gøre med og derfor ikke skulle tegne noget der var for indviklet. Vores aktivitet var allerede en succes fra første gang, da børnene var gode til at undersøge og finde hurtigt ud af, hvad aktiviteten går ud på. S. Søndergaard (2013). Børnene var så gode til at rykke rundt på aberne, dog havde vi det mindste barn, han elskede at bringe de aber der blev spist tilbage i live. Vores opgave som pædagoger var at holde sangen kørende, da børnene hurtigt kan blive opslugt af at styre figurerne i stedet for at synge med.
Mål og målgruppe
Målet med aktiviteten var at imens børnene sang med, kunne de også selv styre figurerne (aberne og krokodillen). Vi havde i alt 4 børn med, 3 for at styre de tre små aber og en for at styre den store krokodille. Vi måtte desværre ikke være med alle tre, da der var to nye indkøringsbørn som ikke er så glade for nye mennesker og reagerer hurtigt når de ser et nyt ansigt, eller når døren åbner. Derfor gik vi ind som to og den tredje var med over ‘Facetime’, børnene elskede at se på telefonen og snakke med en person på ‘Facetime’. Målgruppen for aktiviteten er dagtilbud, dvs vuggestuebørn og børnehavebørn.. Evt også skole/fritid børn i indskolingen, kunne også finde aktiviteten interessant, og være engageret i det. Vi mener, at for at appen skal være sjov for alle, så fungerer det bedst 2 & 2 alt efter hvor mange ressourcer der er til rådighed.
For at udføre aktiviteten skal der være iPads til rådighed, og for at fordybe børnene i aktiviteten skal de sidde 2 og 2 et sted og 2 og 2 et andet sted, så de ikke bliver forstyrret af hinanden.
Vi fik lov til at tage billede af et af børnene fordi, at vi så hendes far og det var fint med ham, at hans datter skulle filmes, ellers nåede vi ikke at spørge de andre børns forældre. Pigen der blev filmet fik set billedet mens vi var igang med at redigere det og fik selv lov til at bestemme, hvordan billedet skal redigeres.
Didaktiske overvejelser
En af de didaktiske overvejelser vi har gjort os var, at det skulle have noget at gøre med digitalisering, samt inkludering af noget børnene finder genkendeligt. Denne aktivitet er derfor justerbar da vi undervejs kunne inddrage og fravælge børnenes medbestemmelsesret, for at kunne holde en balance mellem, hvornår det var for meget eller, hvornår der kunne tilføjes mere. Og at børnenes hjerner skulle sættes i gang.
Litteratur
Christensen, O. & S. Søndergaard (2013). Det drejer sig om digital dannelse – et nyt udsigtspunkt i dagtilbud og skole.
Steen Søndergaard (2013). Håndbog til pædagoguddannelsen Kapitel: Medier, kreativitet og digital kultur.
Udarbejdet af:
Momina Wirda Murtaza (paed198039)
Sahera Safi (Paed205687)
Zahraa Al-Hulo (Paed200608).
puce20-md01
puce20-md01
puce20-md01
puce20-md01
puce20-md01