Målet med vores aktivitet har været, at vise børnene, hvad man kan bruge naturen til og hvordan man kan implementere dele fra naturen, til at lave et æstetisk produkt. Målet for os og børnene var ikke det færdige produkt, men selve læringsprocessen, da vi havde fokus på deres kreative proces med de 5 faser:

  1.  At vække interessen
  2.  Indsamling af viden 
  3. Inkubationsfasen, som er overvejelsesfasen 
  4. Aha fasen
  5. Afprøvning og udførelse

Vores målgruppe er dagtilbud, hvor vi har arbejdet med børn i børnehaven i aldersgruppen 3-5 år. Vi udvalgte en børnegruppe på 6 børn.
Vores fysiske rammer var blandt andet udendørs, hvor vi samlede materialer, derefter gik vi indenfor. De materialer vi har brugt har været lim, karton og pensler. 

Med udgangspunkt i læreplanstemaet, natur, udeliv og science, har vi valgt at udarbejde en aktivitet, der er 3 dimensionel som tager udgangspunkt i den æstetiske form Land Art. Land Art er en kunstnerisk retning, som indeholder kreative æstetiske former, hvor man tager udgangspunkt i naturens virken. Her skaber man et æstetisk rum, hvor der er plads til udfoldelser i forhold til refleksion og sanser. Land Art handler om, at man bruger naturens elementer, såsom blade, grene, sten mm. hvor man herefter udformer forskellige kreative æstetiske udtryksformer. (Godtfredsen, 1999)

Aktiviteten starter med, at samle børnegruppen, hvor de får information omkring aktivitetens forløb. Efterfølgende samler børnegruppen naturelementer som kan findes på en legeplads, i skoven, eller en gåtur. Når alle naturelementerne er indsamlet, samles børnegruppen hvor man italesætter de forskellige elementer de har fundet. Alle elementerne bliver lagt ud på et bord, et gulv eller hvad man har af muligheder, hvor man herefter uddelegere karton til børnene, samt lim og pensler. Rammesætningen er ikke fastsat, så børnene selv kan bestemme hvordan deres æstetiske produkt kommer til at udfolde sig. Undervejs i aktiviteten kan den/de voksne have en åben dialog med børnene omkring, naturen og hvilke ideer der kommer til udtryk i deres læringsprocesser. Til slut, kan man vælge, at udstille eller lave dette som et forløb, hvor man kan videreudvikle børnenes æstetiske produkt. 

Formålet ved denne aktivitet, er at skabe et æstetisk rum, hvor flere af børnene kan få lov til at bruge deres sanser. I vores arbejde med aktiviteten oplevede vi børnene samle deres naturmaterialer, hvor de sansede bladenes teksturer, om de var bløde, kolde eller tørre. Et andet eksempel på dette, så vi da de sansede limen på deres fingre, og mærkede hvordan det klistrede. Ifølge Hohr og Ross omsætter mennesker de indtryk de får af verdenen, til et æstetisk udtryk. Den æstetiske udtryksform er impulsstyret som indebærer en følelse af lyst som motiverer til ny udvikling og læring for det enkelte menneske. (Austring & Sørensen, 2006)

For at give børnene inspiration til at gå i gang, havde vi fokus på vores egen position, hvor to af de voksne var aktivt deltagende, hvor de to andre var mere observerende, praktisk og støttende for børnene. Under processen oplevede vi, at børnene veksler imellem den divergente symbolfase og den konvergente symbolfase, ifølge Tragetons teori.
Som eksempel på at nogle af børnene var i den divergente symbolfase var, at de ændrede deres kreative udtryk undervejs. De blev inspireret af hinanden og derfor ændrede på deres æstetiske værk.
Derudover så vi også at andre børn var i den konvergente symbolfase, da de startede med en idé, eksempelvis lavede et af børnene en regnbue, og holdte fast i denne idé igennem hele processen og udviklede videre på den. (Ringsted & Froda, 2008,)

Vi havde valgt at medbringe både limpistoler og flydende lim, for at vi havde mulighed for at tilpasse dette til målgruppen. Vores didaktiske overvejelser gik på, om aktiviteten ville blive for voksenstyret, hvis vi skulle gøre brug af limpistoler. Vi havde rådført os med pædagogerne i institutionen, som havde erfaret, at det var for svært for børnene, og det var ikke noget de selv brugte i hverdagen. Så derfor vurderede vi, at den flydende lim ville passe bedre til den gruppe børn, som vi havde med. 

Sarah Katrine Sandled Kjellerup, Teresa Roselló Dam-Larsen, Maria Wickmann Morais & Marie Rønne Hansen

 


Austring, B. Sørensen, M (2006) Æstetiske læreprocesser i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels forlag. København. 

Ringsted,  & Froda (2008). Kap 15. – Arne Trageton – Den rum – og formskabende udvikling i; Plant et værksted. Forfatterne og Hans Reitzels forlag. København

Godtfredsen, L (1999). Når ting bliver kunst. Kap. Land art)

puce20-ku05v
puce20-ku05v
puce20-ku05v