Kulturmøde og interkulturalitet
Første indskydelse
Vi havde først valgt at vores målgruppe skulle være unge i alderen 18-25 år, som kommer fra et bandemiljø, og på eget initiativ vil ud af det miljø. Vi ville have fokus på om retorikken i medierne har betydning for, hvilket narrativ udsatte unge med anden etnisk baggrund, ser sig selv med. Oplever de unge stigmatisering og/eller marginalisering når de skal ud i det normative samfund. Hvordan positionerer de sig selv, samt hvordan positionerer det normative samfund dem? Formålet med undersøgelsen af vores genstandsfelt var at se på kulturen blandt unge i gademiljøet. Vi har igennem vores feltarbejde interviewet vi pædagoger indenfor to forskellige målgrupper – et forebyggende team og en bandeexitkonsulent.
Opdagelsen
Undervejs i vores undersøgelser valgte vi at skifte fokus, da vi under vores interviews blev optagede af sprogkulturen blandt pædagogerne. Vi er særligt optagede af, hvorvidt den retorik pædagogerne har om deres målgruppe kan have en betydning på den måde, de unge ser sig selv på, og om det fastholder dem i en bestemt position og skaber en modkultur mod det normative samfund. Da det var vores fokuspunkt under interviewene, var det med til at bekræftet vores formodning.
Forkert sprogbrug = negativt narrativ
Ifølge forskeren Jeremy Bruner bruges narrativer til at bearbejde vores virkelighedsopfattelse, samt vores opfattelse af os selv og verden. Vores narrativer er dynamiske og ændres hver gang vi fortæller om os selv, eller en begivenhed (Jensen 2018:77).
“Jo højere jo bedre, altså den der råber højest er den man høre mest, altså sådan provokerende tøjvalg, altså bare sådan over grænsen adfærd (….) så jeg tror det handler om at råbe højest altså, være den sejeste, den der tør mest, rigtig meget der, og det er jo også igen piger som kommer fra måske lidt dårligere kår, men det kan også være dem der kommer fra de sygeste kår, men mor og far er aldrig hjemme, altså de arbejder så meget, de har alt, så de keder sig”
Dette citat er taget ud fra et af vores interviews med en pædagog fra et klubtilbud. Her ses det tydeligt hvordan sproget er med til at påvirke pædagogens positionering af de unge, hvilket kan være med til at påvirke synet på de unge, samt ændre de unges syn på hinanden og sig selv.
Intervention
Derfor har vi arbejdet med måder hvorpå pædagoger kan blive mere opmærksomme på deres diskurs når de arbejder, fordi vi ved at sprog er med til at skabe den virkelighed vi lever i. Vi har fundet frem til tre måder, som på hver deres måde kan udfordre pædagogernes hverdagssprog, samt den måde de omtaler brugergruppen på.
- Det kan f.eks være:
- At sætte plakater med huskeregler op i institutionen, fx “Fokus på det narrative”, “Fokus på diskurs”, “Fokus på retorik”
- En samtale med de borgere man kan snakke med, hvor man spørger ind til, hvordan de synes stemningen er, samt hvordan de føler vi snakker om, og med dem.
- Som et punkt på dagsordenen til personalemøde – Som et emne i personalemøderne for at opnå en positiv retorik og gøre personalet opmærksom på dette i arbejdet
Da vi grundet covid-19 ikke kunne afprøve vores intervention blandt vores målgruppe, har vi valgt at lave to muligheder, der ikke er en aktivitet, men blot forslag til hvordan retorikken blandt personalet kan ændres.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i hvordan en dagsorden med fokus på narrativer og retorik, kan se ud til et personalemøde. Ved at sætte fokus på sprogkulturen i en institution, til et personalemøde, får man mulighed for at få et indblik i, hvordan ens kollegaer opfatter ens sprogbrug, samt hvordan man sammen kan ændre diskursen i institutionen.
Musu Jatta
Marie Wendell
Freja Olsen
Emilie Friis
puce18-ki02