Vores vision med projektet har været, at skabe liv i Valby Kulturhus og give teatergangen mere liv. Ligeledes ønskede vi, at give en børnegruppe fra Valby en dag med fokus på bæredygtighed og kreativ udfoldelse. Projektet har haft til formål at skabe et imødekommende udtryk i kulturhuset gennem bæredygtig tankegang, og samtidigt introducere vores målgruppe, som er en gruppe børnehavebørn fra en “storegruppe” (alder 5-6 år gamle) til husets og dets faciliteter. Ligeledes, skal projektet, gennem et fokus på kreativ udfoldelse, introducere børnegruppen til bæredygtige alternativer.
Ved skabelsen af disse kunstværker anvendte vi bioorganisk køkkenaffald, såsom skræller fra løg og avocadoer samt blomster og planter fra Valby Have, der er placeret ude foran Valby Kulturhus. Med disse ressourcer fra naturen er det nemlig muligt, at farve gamle aflagte lagner. Afholdelsen af vores workshop med børnene fra Timotheus Sogns Børnehave udmøntede sig ved en kreativ formiddag. Dagen startede i den lille grønne oase uden for kulturhuset. Den grønne oase (Valby Have) er en lille have som er skabt og passet af en gruppe frivillige. I haven finder du alt fra frodige planter og farverige blomster til duftende krydderurter. Børnene startede ud med at plukke elementer fra haven, som senere skulle anvendes i det endelige kunstværk. Derudover indbød haven til børnenes sanser, da der blev duftet til blomster og planter, som skabte dialoger om dufte og smage.
Kulturprojektet er udarbejdet af seks pædagogstuderende, Toke Stein, Stine Berggreen, Kristina Blackwell, Clara Bidstrup, Sofie Lundedal og Karoline Klippmann
puce19-kk01
puce19-kk01