Figurkæden – Larve, Puppe og Sommerfugl
Beskrivelse af aktiviteten
Øvelsen går ud på, at hele klassen går rundt mellem hinanden som en figur. De skal nu to og to gå sammen og lave sten, saks, papir. Den, der vinder, udvikler sig videre til den næste figur, mens taberen forbliver i den samme figur. Man kan kun slå sten, saks, papir med en, som er samme figur som en selv. I starter alle som fx Larve, så Puppe, og til sidst Sommerfugl. Gennemgå figurerne med eleverne, inden I starter øvelsen, og bed dem om at komme med bud på, hvordan de forskellige figurer kunne se ud, hvad kendetegner dem?
Hvordan bevæger en larve sig?
Hvordan holder puppen om sig selv?
Basker sommerfuglen med vingerne?
Osv. Dette giver mulighed for at børnegruppen for ejerskab over aktiviteten og figurende.
Hvis legen er udført ”korrekt”, så vil der altid være én af hver figur tilbage. Dem giver man til sidst en stor hånd, fordi de var tro mod øvelsen.
Målgruppen og antal deltagere
Øvelsen kan anvendes fra alderen syv år og op efter. Den egner sig dog bedst i aldersgruppen syv til fjorten. Øvelsen kræver et minimum af 3 deltagere men det anbefales at man har 8-20 deltagere. Øvelsen kan justeres til at passe til mængden af deltagere.
De fysiske rammer
Øvelsen kræver ingen materialer, det er dog vigtigt at deltagerne forstår princippet bag ‘sten, saks og papir’ for at kunne udføre øvelsen. Øvelsen kræver derudover også at man har en vis mængde plads for at deltagerne nemmere kan opdele sig.
Mål for aktiviteten
Øvelsen giver deltagerne mulighed for at skabe en bedre relation til hinanden, da de her skal indgå i interaktion med hinanden, og se hvordan de hver især udføre de diverse figurer.
Begreb som er i fokus
Vi håber med denne øvelse at få fokus på begrebet ‘flow’. Øvelsen er nemt tilgængelig og har et konkurrence element i sig og på baggrund af disse to ting ville vi argumentere for at det er nemt med denne øvelse at skabe ‘flow’ for deltagerne.
‘Flow’ som begreb er en beskrivelse af en tilstandsform hvor individet er engageret og fordybet i hvad der foregår. At være i ‘Flow’ kendetegnes oftest ved mangel på sansning af tid og at individet glemmer de andre tanker, bekymringer og indtryk der ellers fylder dagen.
Stiftere af indlæg
- Niels Rehder
- Oliver Stokholm
- Anders Madsen
pucf21-ku06d