De fleste kender den. En ganske almindelig, udbredt, grøn nælde med zigzaggede blade og små brændehår der svier, hvis man rører dem. En brændenælde. Men hvad kan brændenælden egentlig bruges til i pædagogisk sammenhæng?
Gennem maddannelsesblomsten ved vi, at der er flere spændende naturelementer, der kan inddrages i arbejdet med maddannelse hos børn. Heriblandt at børn får kendskab til naturens ressourcer, madspild, råvarer og hvordan man kan bruge disse. Derudover handler maddannelse blandt andet om at sanse, håndværket i at klargøre maden, oplevelsen i at spise sammen, at udvikle madmod og lyst, at være nysgerrig på maden, hvilket blandt andet sker gennem erfaringer, oplevelser og ved at indsamle naturens elementer (Habekost, 2020, s. 6-7).
På baggrund af dette har vi valgt at lave en aktivitet, hvor en gruppe børn fra en børnehave skulle ud at plukke brændenælder i en mose tæt på institutionen – med handsker på. For at give et fælles engagement og skabe mod havde vi valgt, at lave en narrativ fortælling, hvor “Mosemanden havde brug for hjælp” til at sikre, at brændenælderne ikke voksede sig for store til, at man kunne komme ned til vandet. Da vi kom tilbage, fik vi i fællesskab samlet trangia, lavet og smagt brændenælde chips, hentet brænde, startet bål og lavet brændenælde pandekager og slutteligt spist dem i fællesskab.
Et af vores mål har været, at børnene fik større kendskab til brændenælden og dens ressourcer og at vi fik udfordret deres madmod og lyst. Vi havde i den forbindelse valgt at kigge efter om børnene gennem aktiviteten udviklede mod til at plukke brændenælder og smage på dem – og om de gav udtryk for at de havde fået nye perspektiver med sig omkring brændenælden. Det havde de heldigvis! Flere børn fortalte: ”Jeg skal fortælle mine forældre, at JEG har rørt ved en brændenælde (…) Jeg skal fortælle, at jeg har spist brændenælder!” Alle børnene undtagen én plukkede brændenælder, alle smagte brændenældechips, alle smagte brændenældepandekager og alle med én undtagelse kunne lide det og ville smage mere.
Et andet mål var at børnene skulle være aktivt deltagende og involveret mest muligt, da vi ved at aktiv inddragelse, involvering og medbestemmelse er vigtige begreber i forbindelse med læring ved måltidet. Børn oplever følelsen af at være meningsfuld, hvilket også inspirerer til at spise maden (Andersen, 2016, s. 621-622). Aktiv deltagelse gør dog aktiviteten risikofyldt, forstået ved, at børnene kan brænde sig, når de deltager i at plukke brændenælder. Dette oplevede vi også, da nogle børn blev brændt af brændenælderne og en blev meget ked af det. Åh nej – hvad gør vi nu?
I fællesskab med børnene greb vi den narrative fortælling og skabte ’eliksir’ mod brændenælderne ved brug af mælkebøttesaft og koldt vand. På eget initiativ valgte børnene at plukke mælkebøtteblade til at tage med hjem, hvis flere brændte sig.
Samtidig var børnenes aktive deltagelse i forbindelse med at plukke brændenælder også et element vi syntes var spændende at have med i vores aktivitet, da vi ved, at det kan bidrage til børns engagement og interesse at arbejde med farlig leg (Schwartz, 2012). Selvom flere børn brændte sig, så blev det en del af læringen om brændenælderne og en social genstand for at hjælpe hinanden med at finde eliksir ved mosen.
Nogle af de refleksioner vi har gjort os, er hvilket natursyn der videreformidles til børnene gennem aktiviteten. Vi har haft fokus på ikke at gøre brændenælden til en “fjende”, der skulle bekæmpes i vores narrative fortælling, men derimod et naturligt element man kan møde udenfor. Samtidig har vi været opsatte på at have respekt for naturen og bruge dens ressourcer som en del af en læringsproces. Derfor har vi plukket brændenælden med det formål for øje at bruge den i vores mad og dermed give børnene en forståelse for bæredygtighed.
Overordnet set fik vi skabt et læringsmiljø, som var spændende at være en del af. Ud fra et børneperspektiv fik vi videregivet nye indsigter om brændenælden, hvad den kan bruges til og hele “fra jord til bord” konceptet. Vi videreudviklede på aktiviteten og improviserede ud fra børnenes initiativer, da børnene blev brændt, og alle fik smagt noget nyt.
Af Amanda Dahl, Laura Hansen, Louise Johannsen og Mette Kofod
Litteraturliste
Andersen, S. S. (2016). Måltidskultur og pædagogik . I D. T. (red.), Pædagogik – Introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 607-628). Hans Reitzels Forlag .
Habekost, E. R. (20. 10 2020). Madleg – inspiration til maddannelse, madmod og madglæde (2. udgave). Hentet fra Spis sundere DK – Rådet for sund mad : https://raadetforsundmad.dk/viden/publikation/madleg-inspiration-til-maddannelse-madmod-madglaede/
Schwartz, P. (2012). Farlig leg er bare sjovere. Bakspejlet 12, 20-21.
Undervisningsministeriet. (14. 3 2019). Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold. Hentet fra EMU Danmarks læringsportal: https://arkiv.emu.dk/modul/den-styrkede-p%C3%A6dagogiske-l%C3%A6replan-%E2%80%93-rammer-og-indhold
puce18-nu03
puce18-nu03
puce18-nu03