Hvem afgør om man er dansk og hvornår er man dansk?
Hvem afgør om man er dansk og hvornår er man dansk?
Gruppen har planlagt og tilrettelagt en intervention med udgangspunkt i målgruppen, som vi blev introduceret for, da vi lavede feltarbejde på forrige forløb. Målgruppen er unge fra 13-års alderen og opefter med etnisk minoritetsbaggrund. Interventionen tager udgangspunkt i dele fra kulturanalysen, og er især inspireret af interviewet af en af pædagogerne på stedet. Det er især på baggrund af følgende udtalelse, at vi har fundet inspiration til vores intervention: “(…)i andres øjne, selvom de (Institutionens brugere) er født her, så er de ikke danske nok til at være dansk. Så de er sådan set ekskluderet på mange parametre”. (Personlig kommunikation, 16. September 2021)
I den forbindelse, og da vi ikke havde mulighed for at lave interventionen i forrige institutionen som nævnt ovenfor, ønsker vi at få indblik i, hvad det for en lignende målgruppe betyder at være ”dansk/dansker”. Som fremtidige pædagoger, skal det give gruppen større interkulturel forståelse for, hvordan unge oplever at være en del af det danske samfund og hvad de forbinder med “danskhed”. Det skal for os som fremtidens pædagoger ud fra vores specialisering gøre os i stand til at møde og forstå unge bedre.
De fysiske rammer i denne opgave var en ungdomsklub, hvor en af os gruppens studerende havde været i praktik førhen. Selve rummet, hvor aktiviteten blev udført, er en form for opholdsrum/stue.
Målgruppen for ungdomsklubben er meget bred, da der er vidt forskellige aldersgrupper, etniciteter og kulturer i klubben. Ungdomsklubben bliver primært i løbet af dagen brugt af de unge i alderen 8-12 år. Det er vigtigt for pædagogerne i klubben at skabe relationer mellem de unge, så det ikke kun er pædagogerne, de unge henvender sig til. De skal helst have en følelse af, at de er en del af et fællesskab i klubben, da oplevelsen af social accept, forståelse og inklusion er nogle helt basale menneskelige behov. Ydermere prøver pædagogerne at lære de unge mennesker om helt grundlæggende normer og værdier.
Udførte intervention – Hvem afgør om man er dansk og hvornår er man dansk?
Gruppens intervention bestod af følgende 2 spørgsmål og en tegneopgave. De to spørgsmål er følgende; 1) Forestil dig en dansker. Hvad får det dig til at tænke på? 2) Føler/ser du dig selv som dansker? Mens tegne opgaven gik ud på at tegne eget indtryk af “en dansker” for derfor at skabe et udtryk for ens personlige forforståelse af det at være “en dansker”. Da det ikke var muligt at udføre interventionen med den planlagte målgruppe, som vi havde stiftet bekendtskab med tidligere, måtte gruppen i sidste øjeblik finde på et alternativ, der mindede om forrige målgruppe. Målgruppen for interventionen er derfor yngre end forventet, samt lokaliseret i et andet miljø. Det var op til de unge selv, om de ønskede at deltage eller ej. Alle deltagende unge har besvaret anonymt. De unge fik udleveret materiale i form af et stykke A4 papir med de tre spørgsmål og en kuglepen. I alt svarede 8 unge. Der er bevidst som ubevidst intet facit for spørgeskemaet. Mens tegne opgaven skulle danne et billedet for os som gruppe af “en dansker”.
Ud fra aktiviteten for interventionen responderede de unge forskelligt. Nogle af de unge udviste mere begejstring end andre. Vi observerede, at nogle af de unge greb opgaven til sig ret hurtigt, mens der var nogle, som ikke rigtig ønskede at deltage. De som deltog udviste forskellige former for engagement. I løbet af aktiviteten lod vi mærke til, at spørgsmålene virkede svære for nogle af de unge, da de til dels var i tvivl om hvad de ville svare. Gruppen har senere hen tænkt over, hvad der kunne ligge til grund for, at det kunne være svært for nogle af deltagerne, og er ud fra svarene fra spørgeskemaet blevet gjort opmærksom på, at nogle ikke følte sig “dansk”, mens andre følte sig mere “dansk”. Dette gav os en klar indikation på, at nogle af deltagerne var i tvivl om hvordan de opfatter deres identitet. Der kan være mange forklaringer på dette, bl.a. kan det være at vores målgruppe har oplevet stigmatisering eller positionering. Hvis vi ser på vores didaktiske overvejelser i forhold til vores intervention, havde vi specifikt fokus på en bestemt målgruppe, hvor vores spørgsmål kunne virke provokerende for målgruppen, der skulle besvare spørgsmålene. Mens det blev grænseoverskridende for både os som studerende men også de unge. De unge gav udtryk for deres syn på “danskhed” som vil kunne hjælpe os fremadrettet med arbejdet inden for netop denne målgruppe når vi ser på begreber såsom stigmatisering i det pædagogiske arbejde.
af Jonathan Tornhøj Nielsen, Olivia C. Rosenkilde-Ganthier, Sabrina Hilscher & Sebastian Stenholm Paulsen
puce19-ki01