Indledning

Vi har været ude og observere to forskellige institutioner i henholdsvis to kommuner. Vi har haft fokus på hvordan inklusion kom til udtryk i kulturen i de forskellige type institutioner. Vi har brugt deltagerobservation som metode i vores feltarbejde, derudover har vi haft samtaleinterviews med pædagogerne, såfremt det var muligt det pågældende sted.

Aktivitet

Aktiviteten går ud på at der vil blive afholdt et fælles “personalemøde” for de to institutioner, som afholdes af konsulenter. På mødet vil “personalet” blive præsenteret for nogle udsagn af konsulenterne som konsulenterne har observeret under deres ophold i institutionerne. “Personalet” skal herefter tage stilling til disse udsagn i forhold til inklusion.

I aktiviteten er personalet vores medstuderende, hvor vi i gruppen er konsulenterne. 

Mål og rammer

Det undres om hvorvidt institutionernes grundlæggende værdier, her i blandt inklusion, opnås eller om det således kan forbedres i forhold til personalets udtalelser. Aktiviteten har derfor til formål at påvise forskellige fortolkninger af udsagn og begreber, der benyttes i praksis, altså hverdagens kultur. Derudover kan aktiviteten være med til at tydeliggøre etnocentrisme, men det vil være op til de deltagende i aktiviteten (personalet) at få øje på det, eller ej. Det sidste mål vil omhandle, hvordan konsulenterne kan hjælpe personalet og ledelse til at bibeholde deres grundværdier. 

Målgruppe (i praksis)

Målgruppen vil være institutionernes faste personale og henholdsvis ledelse. Såfremt det er muligt, bør tilkaldevikarer også deltage. 

Teori/begreber fra kulturanalysen

Vores aktivitet handler om inklusion i pædagogisk praksis, og vi har stillet spørgsmål til, i hvilken grad inklusion er til stede i hverdagssituationerne, der opstår i børnehaver, specielt mhp. personalet. Dette har vi som sagt observeret i to meget forskellige daginstitutioner. 

For at opdage inklusion som fænomen i den pædagogiske praksis, har vi benyttet os af Scheins model for kulturanalyse, som er et godt værktøj at bruge ved analyse af organisationskultur. Edgar Schein retter sig mest over i et beskrivende kulturbegreb, som er en kulturforståelse hvor det hovedsageligt tænkes at kultur, er noget vi har og noget man er. Kort fortalt betyder dette at når man bruger det beskrivende kulturbegreb, bruger man sin viden om kulturer som en forklaring til en handling nogen gør, fx “de handler sådan fordi det er deres kultur”. Altså er det en forståelse om at det er kulturen som former og styrer menneskets handlinger (Jensen, 2021, s.52-55). 

I forlængelse af det beskrivende kulturbegreb, har vi også kigget på det komplekse kulturbegreb. Dette indebærer at man ser kultur som noget man gør. Ved at benytte dette begreb, forholder man sig mere undersøgende (Jensen, 2021, s.55). Her ser man kulturen på den måde at det er menneskets handlinger, som former og forandrer praksisser – og dermed former praksis også kultur (Jensen, 2021, s.52). 

Et andet nøglebegreb i vores portfolioopgave, er etnocentrisme. Dette begrebet nævnte vi kort under afsnit “mål og rammer”, og indebærer en forståelse om at man har sin egen kultur, egne værdier eller sin egen livsform i centrum og benytter kulturen som målestok for “hvad som er rigtigt” og hvordan andre burde leve sit liv (Jensen, 2021, s.26). 

 Hvorfor er det vigtigt i pædagogisk kontekst?

Aktiviteten er relevant i forhold til pædagogisk praksis, da den direkte går ind og tager fat i netop praksis. Aktiviteten giver personalet mulighed for at reflektere over egen praksis og eventuelle justeringer der kan komme heraf. Dette kan være med til at styrke tilgangen til deres grundværdier, herunder inklusion, i institutionerne og dermed også styrke børnenes velvære.

Litteratur

Jensen, I. (2021). Grundbog i kulturforståelse. (3.utg). Samfundslitteratur 

Celina, Silvia, Ida og Karen.
puce20-ki03