Målet for aktiviteten er at udvikle skolebørnenes self-efficacy. Self-efficacy er kort sagt troen på at man kan handle på bestemte måder der er nødvendige for at nå et mål. Ydermere at børnene bliver udfordret og får mulighed for at styrke deres selvtillid og naturviden. Rammerne for denne aktivitet foregår på skolen. Pædagogerne har samlet vandrende blade og vandrende rosengrene i en plastikbeholder med brombærgrene og grus. Pædagogerne viser og forklarer omkring dyrene, og hvordan de skal holdes. Herefter får eleverne selv lov til at holde dyrene. Efterfølgende vil klassen have en fælles snak omkring hvordan de oplevede det, og hvad der var positivt og negativt ved oplevelsen.
Vi vil forsøge at gøre vores målgruppe mere selvbevidste om deres grænser, ved at skabe et trygt læringsrum.
Denne aktivitet bygger ikke på at man skal overskride sine grænser, men derimod at blive bevidst omkring sig selv og sine grænser. Vi vil italesætte de kropslige reaktioner, og fysiske tegn på frygt/angst, for at gøre vores målgruppe mere bevidst om deres følelser og grænser.
Vores aktivitet henvender sig til skolebørn i indskolingen (0 klasse til 3. klasse) og børn med særlige behov. Denne målgruppe er mellem 6-9 år gammel. Men i princippet vil denne aktivitet kunne laves til alle 3 specialiseringer og tilpasses. Det vil være ideelt hvis der er flere voksne til stede til at styre aktiviteten da vi har med levende dyr at gøre og vi ikke er sikre på hvordan børnegruppen vil reagere. De fysiske rammer skal være et rummeligt og roligt lokale med plads til borde som man kan samles om.
Vi starter med at spørge klassen om hvilke erfaringer de har med dyr. Hvilke dyr de er særligt glade for, hvilke de ikke er glade for og stiller os nysgerrige på deres svar.
Vi tager den vandrende rosengren og vandrende blad frem, og går forrest for hvordan man håndterer en vandrende rosengren samt forklarer hvad en det er for et dyr. Imens bruger vi tiden på at sætte eleverne ind i hvad der skal ske, i forhold til regler og hvad man skal være særlig opmærksom på.
Nu er der mulighed for dem der har mod på det at forsøge sig med selv at håndtere den vandrende rosengren, eller blot røre den alt, efter hvor ens personlige grænse ligger. Imens eleverne forsøger sig med dyret, vil vi få dem til at lægge mærke til deres forskellige grænser og kropslige reaktioner, når de står med dyret, såsom svedige håndflader eller stigende puls. Vi vil starte en åben dialog med eleverne omkring hvordan vores grænser er forskellige.
Det er vigtigt at få kendskab til sine grænser, for når mennesker bliver udfordret med sine grænser, er det ifølge Bandura, med til at udvikle et individs self-efficacy(self-efficacy, 2022). I arbejdet med grænsesøgende og/eller overskridende pædagogik burde de primære omdrejningspunkter være:
- At deltagerne oparbejder en højere grad af positiv identitetsfølelse og selvtillid/selvværd.
- Forholdet mellem pædagog-deltager og deltager-deltager udbygges og styrkes.
- Maksimal forskel fra deltagernes normale miljø herunder turens værdiansættelse og naturens “rum”.
Litteratur:
- Ågard, D. (2015). Motivation. I D. Ågard, Motivation (s. 20-39). Frydenlund.
- Bergholt, L. (2011). Grænseoverskridende friluftaktiviteter – trend eller kvalitet . I L. Bergholt, Udepædagogik – Naturligvis (s. 123-131). Frydenlund .
- Self-efficasy, lokaliseret d. 26 oktober 2022 på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=ua2HDwfPdQ8
af
Frederik, Katrine, Sif, Simone og Sebastian
puce20-nu02
puce20-nu02
puce20-nu02