Introaktivitet – Goddag min far

 

Mål og rammer

Intro legen er en lær-at-kende leg, som har til formål, at få skabt tryghed, tillid og et rum, hvor folk kan føle, at det er okay at fejle og udtrykke sig musikalsk. Vi kalder legen for “Goddag min far” og vi vil lave den inden vi påbegynder hovedaktiviteten.

 

Målet med intro legen, er, at skabe et sikkert og tillidsfuldt rum, hvor man kan lære hinanden at kende og få noget rytme og sang i kroppen, inden vi påbegynder den rigtige aktivitet.

Målgruppen er tiltænkt indskoling, men kan dog sagtens udføres med ældre børn og voksne. Måske som en form for teambuilding.

 

Vi anbefaler at man som minimum er 10 mennesker til aktiviteten, da det gør det muligt, at man stadig kan komme rundt i cirklen til hinanden. Der er ikke nødvendigvis et max antal i intro legen, da legen egner sig til at man kan skifte partner hele tiden og dermed blive ved i ring.

Det eneste der er af krav for fysiske rammer er et lokale med fri gulvplads til mange mennesker.

 

Indhold

  1. Vi starter med at præsentere legen ved at gennemgå teksten (evt. skrive det op på tavlen), stille folk i en rundkreds og inddele dem i par.
  2.  Derefter præsenterer vi koreografien og sammensætter den med sangteksten. Vi giver et eksempel på den sammensatte bevægelse og sang og svarer på eventuelle spørgsmål angående legen.
  3. Så starter vi aktiviteten i et langsomt tempo, så alle kan lære legen at kende og forhåbentligt føle sig komfortabel med dans og sang. Løbende i legen bliver tempo per automatik sat op og det kan give benspænd og sjovt kaos for alle deltagende.

 

Hovedaktivitet – Kongens efterfølger på congas

 

Mål og rammer

Målet med denne aktivitet er at introducere vores medstuderende til, hvordan man kan bruge musik til at styrke et fællesskab ved at blive nødt til at lytte til hinanden og følge hinanden gennem de rytmer, der bliver skabt. Aktiviteten styrker også de deltagendes rytmeforståelse. Aktiviteten er et godt eksempel på en musisk aktivitet, man kan lave ude i praksis.

Aktiviteten giver også børnene oplevelsen af at være rammesætter, idet de får muligheden for at skabe deres egen rytme, som de andre skal følge.

 

Målgruppen for vores version af aktiviteten er primært SFO børn, men den kan justeres i sværhedsgrad og niveau så både voksne og dagtilbud vil kunne deltage.

 

Deltagerantallet kan spænde fra 2 og opefter. Jo flere deltagere, jo færre gange får den enkelte deltager lov til at lave sin egen rytme.

 

Aktiviteten kræver et rum hvor der er plads til at deltagerne kan stå eller sidde i en cirkel, samt i vores tilfælde congas, men man kunne også klappe i stedet og f.eks lave aktiviteten i et klasselokale.

 

Indhold

  1. Vi starter aktiviteten med at lade deltagerne tage en congas og sætte dem i en cirkel. Vi placerer os selv som en del af cirklen, dog fordelt over hele cirklen, så deltagerne har mulighed for at følge os, hvis de ryger ud af takt.
  2. Derefter forklarer vi aktivitetens forløb og formål.
  3. Vi giver et par eksempler på, hvilke rytmer man kan spille.
  4. Vi starter aktiviteten og lader turen gå på skift rundt i cirklen.

 

 

 

Aktiviteter lavet af:

Otto Oliver Rud, paed205318 

Kira Nymann Bernhardt, paed205382 

Jens August Ribert Jensen, paed205517

Maja Emilie Schlegel Nielsen, paed205039


puce20-ku02m