Mål og rammer 
I vores workshop skal vi lave Frottage og fladtryk, hvor man trykker med genbrugsmaterialer. Det er kreativt, nemt og billigt som kan bruges til flere målgrupper. Vores målgruppe er 6- 8 år i skole- fritidsområdet, da vi tidligere har været ude og afprøve aktiviteten med en 0 klasse. Her erfarede vi at vi kunne se at aktiviteten var godt tilpasset til børnene. Deltagerantallet kan variere i forhold til målgruppens alder og deres behov for hjælp. De mindste i vores målgruppe, har brug for mere hjælp end de større børn, da de er mere selvhjulpne. Vi var fire voksne til ca. 17 børn, hvor vi hver især havde fire børn, ved et bord som vi kunne vejlede og hjælpe undervejs i aktiviteten. 

Det eneste man skal bruge til denne aktivitet er: papir, maling og genbrugsmaterialer. Materialerne kan være hvad som helst, der kan findes i dit hjem, det kunne eksempelvis være: vatpinde, vat, bølgepap, net fra appelsiner, løg, skuresvampe, æggebakker, reb og køkkenruller mm. Det er materialer man normalt vil føle er værdiløse og bare skal smides ud. 

Formålet med denne aktivitet er at vise nye trykketeknikker med forskellige genbrugsmaterialer samt udfordre og styrke allerede nuværende finmotorik. Derudover ønsker vi også at børnene udvikler deres fantasi og at børnene udvikler deres kreative kompetencer ift. at der ikke er noget rigtigt og forkert inden for den kreative verden. At få opbygget gå-på-mod og at de ikke skal tænke så meget over hvad der skal være på papiret. Udover det, kan børnene inspirere og hjælpe hinanden, som også styrker deres samarbejdsevner. De øver deres selvstændighed samt at holde sig inden for tidsrammen og færdiggøre deres billede samme dag.

Indhold

Materialerne der skal bruges til aktiviteten bliver visualiseret på bordet, så børnene har mulighed for at få sat nogle tanker i gang fra starten af og kan danne sig nogle ideer om hvad vi skal lave, hertil viser vi også eksempler på vores egne malerier, så de kan få noget inspiration. 

Inden igangsættelse af aktiviteten bliver der gjort klar ude ved bordene med maling og papir samt genbrugsmaterialer. Når børnene kommer ind i rummet, starter vi med at fortælle dem at de skal finde en plads ved bordene, så de sidder fire børn ved hvert bord. Herefter forklarer vi at de skal udarbejde et fælles maleri med deres bordgruppe, hvor vi her viser dem hvad de skal bruge til at trykke med og hvorfor vi netop skal bruge denne teknik. Formålet med denne teknik er, at vise børnene hvilket udtryk der kommer ved at trykke med genbrugsmaterialer, men også for at udvide deres viden om at genbrugsmateriale er mere end bare affald – efterfølgende kan der stilles uddybende spørgsmål, hvis der skulle være nogle. De har fri mulighed for at lave hvad de vil, da det muligvis er første gang de møder teknikken. Tilslut samler vi op på aktiviteten, ser hinandens værker og snakker om fordele og ulemper om aktiviteten med børnene.

Vi bruger Malcolm Ross model som inspiration. Selvom aktiviteten er rammesat, er der ikke noget som er rigtigt eller forkert, så børnene kan opleve aktiviteten som en leg.     

 

  • Reem Kokaly, Trine Samberg, Sara Hauberg og Emilie Rasmussen

pucf20-ku05v
pucf20-ku05v
pucf20-ku05v
pucf20-ku05v